70 års fødselsdag

13. marts 2009 by

For nogle år siden var jeg til en halvfjerds års fødselsdag i familien. Så vidt jeg husker foregik festen i en sejlklub. Midt under en tale, kom jeg til at kigge ud af vinduet og så en ældre mand køre rundt på en elektrisk handicapknallert. Talen husker jeg ikke, for jeg blev meget optaget af mandens forehavende. Han var kommet til at køre ind mellem nogle grupper af plasticborde og stole, der stod stablet op udenfor sejlklubben, og ved første øjekast troede jeg, at han havde svært ved at komme ud igen. Han blev ved med at bakke frem og tilbage, men efter at have kastet et blik på området udenfor, slog det mig, at han ikke havde grund til at være i vanskeligheder, det var åbenlyst let at komme ud på farbar vej igen, hans rutevalg måtte have andre motiver. Det var næsten, som om han bare bakkede rundt foran mig, fordi han syntes det var sjovt at vælte plasticstolene og bordene. Men han hverken smilede eller lo, hans ansigt var gravalvorligt, og han bar en fez på hovedet …

Jeg har aldrig skrevet en historie om episoden eller manden, men det lykkedes senere at tyde noterne på en serviet fra festen, som jeg fandt i min æske …

Reklamer

Min skoæske

11. marts 2009 by

Da jeg skrev noveller til min debutbog, havde jeg i lang tid en skoæske stående på min hylde. Æsken indeholdt mest stumper af papir, afrevne hjørner fra rudekuverter, gamle busbilletter og kvitteringer. Det var en æske fyldt med gode ideer til tekster, jeg en gang ville skrive, nedkradset i al hast med hvad der nu var til rådighed af remedier. På en måde var det meget nemmere, hvis ideer kom, når man sad ved computeren, eller i det mindste på særligt inspirerende steder, hvor man på forhånd kan være bevæbnet med ordentlige skriveredskaber eller pc. Men jeg får desværre (eller heldigvis) ideer alle vegne, i bussen, på arbejdet, på cyklen, når jeg køber ind osv. Således kunne jeg i gode perioder tømme jakkelommerne og tilføje endnu et lag til min æske, når ugen var omme.

Når jeg kiggede i æsken, var det desværre ofte sådan, at jeg ikke kunne tyde, hvad der stod på lapperne (stikord skrevet med tyk sprittusch på busbillet duer simpelthen ikke), eller også sagde ordene mig ikke noget mere. Siden er der sket noget med min hjerne; den har lært sig nye hukommelsesteknikker, og selv ideer, der opstår lige inden jeg falder i søvn, kan jeg ofte fremkalde dagen, når jeg har fået tændt min pc.

Sproget er ikke en helligdom …

9. marts 2009 by

Jan Sonnergaard har vist en gang sagt, at sproget ikke er en helligdom. Det er en luder, der skal lystre.  Jeg kan ikke helt huske sammenhængen, jeg tror den sigtede mere til stil og æstetik, men jeg hæftede mig ved bemærkningen, og tænkte på, hvordan sproget som redskab for tanken altid er utilstrækkelig, hvordan sproget i virkeligheden aldrig lystrer helt. Derfor er det jo opløftende at sproget indimellem betaler noget andet tilbage, når man tager det i brug, noget man slet ikke havde i tankerne …

Blekingegadebanden

6. marts 2009 by

Jeg er altid et par år bagefter i min læsning. Således ligger Kim Blæsbjergs roman, Rådhusklatreren og venter på husets klaver, mens jeg lige nu er optaget af Peter Øvig Knudsens Blekingegadebanden. Den er heldigvis højaktuel igen, på Husets Teater, på film og ikke mindste i den offentlige debat, hvor to af medlemmerne som bekendt har ytret sig. Jeg købte anden del af bogen af min svoger for fem juleøl (han havde to eksemplarer) mod at jeg indvilgede i at diskutere bogen efterfølgende. Således startede diskussionen forleden, hvor jeg egentlig bare ringede for at lave nogle praktiske aftaler i forbindelse med vores fælles vinterferie. Vi snakkede om Øvig Knudsens eget motiv. Bagefter bladrede jeg lidt i bogen og opdagede for første gang at forfatteren ikke optræder på bare et enkelt af billederne i bogen, men på en hel række. Fotografen har på raffineret vis fanget forfatteren på nogle af de gerningssteder, der er gengivet på foto. Sjovt var det, som i “Find Holger” at lede efter Øvig, fx på vej ud fra et buskads, reflekteret i et vindue etc. Min første tanke var, at det var en lidt selvfed måde at promovere sig på. Siden hen har jeg tænkt at forfatteren kunne være ude i et mere nobelt ærinde, nemlig at gøre det helt klart for læseren, at forfatteren altid er en del af værket, uanset hvor objektiv han gerne vil være og hvor meget han søger sandheden …

Tal R

4. marts 2009 by

Da jeg startede med at skrive, kasserede jeg mange tekster, fordi jeg kunne se, at den ide jeg begyndte på ikke lod sig realisere. Siden hen har jeg tvunget mig selv til at lade elementer af uforudsigelighed være en del af processen.

For et stykke tid siden så jeg et interview på DR 2 med billedkunstneren Tal R. Han blev spurgt om, hvordan han kommer i gang med sine billeder og sagde noget i stil med, at man altid har noget med i lommen, når man begynder, en tanke eller en ide. Pludselig, når man er midt i arbejdet, opdager man, at det man havde med i lommen er forsvundet ud af billedet. Det lød genkendeligt for mig. Som regel har jeg noget med i lommen, når jeg starter på en tekst, men af og bliver tanken bare en undskyldning for at komme i gang, en affyringsrampe for noget andet. Således forsvinder den oprindelige ide umærkeligt ud af teksten. Irriterende og skønt!

Mandag morgen

2. marts 2009 by

Stafetten er nået til Sydsjælland. Det er mandag morgen, børnene er trillet af sted til skole, jeg gnider hænder foran skærmen og glæder jeg mig til min nye opgave, at blogge på Litnet den næste måneds tid. Der er lige præcis tid til et aflevere første indlæg, inden jeg selv ryger ud af døren for at tage på arbejde. Bloggenren er sådan set temmelig ny for mig, må jeg indrømme. Jeg læser sjældent og har ingen foretrukne blogs liggende i min browser, simpelthen fordi, det er gået op for mig, at disciplinen, hvad enten man er udøvende eller læsende, er omsiggribende, tidskrævende, og tiden er og bliver en mangelvare for en familiefar, ægtemand, husejer og lønarbejder, der gerne vil skrive bøger sideløbende med alt det andet. Men jeg holder en avis, hvis medarbejdere er ualmindeligt dygtige til at promovere bloggenren gennem henvisninger til nogle af de til tider drabelige opgør der udspilles rundt omkring på diverse blogs. Således vifter min avis mig tit videre til min computer, og pludselig finder jeg alligevel mig selv siddende ved skærmen med musen, der klikker mig hastigt videre fra link til link, dybere ind i blogjunglen. Sådan kan en lørdag eftermiddag gå, indtil en af ungerne spørger, hvornår der er mad og jeg kigger op og ser, at der pludseligt er blevet mørkt i stuen …

Nu er turen kommet til mig selv. Som inspirationskilde har jeg flittigt fulgt Thomas Thøfners indlæg på bloggen i februar, og begejstringen var stor (som debuterende med en novellesamling) for indlæggene om Noveller NUL NI. I hvert fald fik jeg ret hurtigt en række ideer til indlæg, der skal handle om det at skrive noveller. Altså processen, hvordan bliver de til, hvor kommer ideerne fra, hvorfor noveller etc. Lyder det som noget? Så ses vi i løbet marts. På gensyn.

Følelser i konflikt, og tak for nu

28. februar 2009 by

Så er februar vist ved at være gået, og jeg siger tak for denne runde blogging. I går aftes startede Odense Lyrikfestival, og det var en glimrende aften med en række  fine digtoplæsninger, bl.a. Lone Hørslev og Niels Lyngsø, en god musikalsk oplevelse med Den 4. væg, og en tour de force i et grænseland mellem sprog og lyd, da Morten Søndergaard og “hans drenge” på  rytme, støj og klange leverede en cool performance.

Alt det var godt. Det mindre gode, og det som satte mine og flere andres sind i konflikt, var at nyheden om Borgens Forlags halvering af medarbejderstaben gik rundt. Øv, øv og atter øv. Hilsner til de gode kræfter som økonomien har trængt ud, min redaktør bl.a. Og i det hele taget hilsner til alle dem som det her kommer til at berøre dybt. Selv kan  jeg være glad for at min lille bog “Punktum” når at komme. Men øv, øv, øv.

Det danske bogmarked nærmer sig stærkt fx det amerikanske, med nogle få mastodonter (der sikkert også opkøber boghandlerkæderne) og intet mellemlag. Man kan så glæde sig over det meget blomstrende og rige bunddække af deciderede con amore-forlag. Men det er alligevel ikke det samme, der er ikke stabilitet og der er uoverstigelige problemer med at få distribuet udgivelserne.

Ak ja. og Øv, øv.

Indholdet, al det der er at udtrykke, alle de henvendelser der finder suveræne former, alle de sproglige arbejder hvis ambitioner i virkeligheden er grænseløse … al det giver anledning til optimisme. Det er kun resten af virkeligheden der ikke kan følge med.

Jeg har fået lyst til at læse igen

27. februar 2009 by

Merete Pryds Helle og Kristina Nya Glaffey gæstede Kulturmaskinen i går aftes, til det 3. arrangement i serien Noveller Nul Ni.

KNG læste op fra det hun arbejdede på, en tekst der bl.a. handlede om et lesbisk pars overvejelser om insemination og køn, mm. Der var en ny polemisk tone i det, men også en klar linje til debutbogen “Lykkejægere” (som hun også læste fra). Fraser og klicheer og ligefor liggende tankegange bliver sat efter hinanden, i et højt tempo og med stor præcision og stilsikkerhed, så resultatet bliver en massiv strøm af genkendelse og fremmedgørelse. Både morsomt og foruroligende.

MPH fortalte medrivende og spændende om sit igangværende romanprojekt, og om de arkæologiske indsigter og erfaringer der udgør afsættet. Man kunne have hørt meget mere, både om baggrunden, og af oplæsningen. Fiktionen foregik i Mesopotamien i forhistorisk tid, og den særlige fortællerstil og synsvinkelteknik som MPH har udviklet gennem årene, var i fuld funktion, bl.a. når der blev trukket paralleller mellem nutid og fortid.  Det er ikke nemt at resumere på et par linjer, men det lød som en meget ambitiøs bog som man kun kan glæde sig til.

Til slut blev publikum opfordret til at stille spørgsmål, og denne gang var der faktisk ganske megen dialog. En fyr leverede en god replik at slutte aftenen med:

– Jeg har fået lyst til at læse igen, efter i aften!

Radio om Punktum (lyt på nettet)

22. februar 2009 by

Klaus Rothsteins interview af mig i hans program Faglitteratur på P1 bliver genudsendt d. 28. februar 2009 kl. 06:30. Hvis man ikke står så tidligt op, men alligevel har 29 minutter og 43 sekunder tilovers, så kan man allerede nu benytte sig af nettet:

http://www.dr.dk/P1/Faglitteratur/Udsendelser/2009/02/19151907.htm

MEGET MEGET FIN AFTEN …

20. februar 2009 by

… i går. SIdsel Falsig Pedersen læste en række af sine små noveller fra “Så må vi se”, og der var spontane klapsalver efter hver enkelt. Klapsalverne gentog sig da Peter Adolphsen læste, både nogle få historier fra “Små historier” 1 og 2, og fyldige uddrag fra hans kommende “Katalognien” med formkrav som bl.a. en novelle på vers, spanske trokæer og vrøvlevers. Med andre ord fik vi der var tilstede en helt særlig oplæsningsoplevelse!

Det eneste der var mindre hensigtsmæssigt, for at sige det mildt, var en ganske gennemtrængende omgang bas, trommer og guitar, der viste sig at stamme fra et øvende band på værtshuset Katten og Musen. Såvel forfattere som publikum tog det pænt, men jeg håber ikke det vil gentage sig for tit når vi har “stille” arrangementer (og det vil jeg selvfølgelig følge op på).