Archive for the ‘Michael Linde Larsen’ Category

Ferietid er læsetid

25. maj 2009

strandlæsningOfte hører jeg den der med, at sommeren er en stille tid på biblioteket, og hvad laver I egentlig når de studerende holder sommerferie. Men faktisk er sommeren en travl tid på Odense Centralbibliotek. Rigtig mange forbinder nemlig ferietid med læsetid.

Og tit kan jeg blive helt nervøs, over at skulle anbefale en god bog til den læser, som står og skal på ferie, og gerne vil have den perfekte læseoplevelse til den perfekte ferie. “For smag og behag er jo forskellig”…..og alt det der.

Selv praktiserer jeg tit, at tage en roman med til det land eller sted, vi er på ferie, for at læse om stedet i skønlitterær form.

Det er også altid mit sommerferie projekt, at læse en bog, som jeg syntes “jeg burde læse”. Og det selv om jeg til enhver tid er imod alt det der smagsdommeri med “hvad man burde læse”.

Men jeg må indrømme, at ofte er jeg blevet positivt overrasket over klassikerne. I år bliver det i hvert fald en genlæsning af “Kongens fald” som står for tur. Så kan jeg skrive sammen med andre læsere om den i Klassikerklubben på Litteratursiden.

Men der er jo desværre lidt tid endnu til ferietiden kalder. Men derfor kan man jo godt allerede nu begynde at forberede den perfekte læseferie.

Reklamer

Så er der igen bogfest

15. maj 2009

Litteraturfestivalerne står efterhånden i kø for at afløse hinanden. Engang var der ikke ret meget andet end den årlige Bogmesse i København. Men nu…
I den kommende weekend gælder det  CPH.LITT. Og så er der jo også Trekantsområdets litteraturfestival, Krimimesse i Horsens, København læser, Bogmesse i Århus. Plus alle de andre lokale initiativer rundt omkring i landet, hvor en række forfatterforedrag bliver puttet under hatten med navnet festival.
Måske det bare er mig, men efterhånden syntes jeg, der er gået lidt inflation i ordet litteraturfestival.
Ideen har også været oppe at vende i Odense, om ikke vi skulle have en festival. Måske svaret er et “Ja”, men hvis det er det, så tror jeg bare, at vi skal tænke det godt igennem, og ikke lave en kopi af, hvad alle andre laver. Så skulle vi finde vores niche.

F.eks. “Den eventyrlige festival”, hvor vi tager afsæt i Odense Kommunes vision “At lege er at leve” og samtidig vedkender os eventyrarven fra H.C. Andersen.

Denne festival skulle adskille sig fra alle andre festivaler ved, at vi leger, og vi bringer læserne i spil. Som ved det årlige Harry Potter arrangementet lavet af Odense Centralbibliotek.
Jeg tror, vi i givet fald skulle lade litteraturen blive levende i form af aktiviteter, hvor deltagerne blev aktiveret. “Liv i litteraturen” kunne også være overskriften. Og selvfølgelig skulle et sådant initiativ støttes 100% af hele byen, så det var sikker på at blive en succes.

Men foreløbigt må vi som Odenseanere glæde os over al den litterære festival-aktivitet andre steder i landet.

Bøger gennem hele livet

14. maj 2009

Så er månedens kasser pakket……

festival_of_books

Det er de såkaldte “Bogen kommer lånere” som en gang om måneden får bragt en kasse med bøger, lydbøger, musik eller andet materiale ud til deres hjem.
Typisk er det et ældre menneske som ikke selv kan bevæge sig hen på biblioteket, der på den måde får adgang til bibliotekets tilbud.
Ofte er det også mennesker som gennem et langt liv, har været meget læsende, og hvor bøger har været en fast del af deres hverdag. Og nu hvor mobiliteten er nedsat, eller synet svækket har svært ved at læse mere.

Odense Centralbibliotek kører hver eneste dag materialer ud, og er dermed til at fastholde ældre i læsningens glæder.

Min næste arbejdsopgave bliver at kigge på vores litteratur-aktiviteter til efteråret. Hvilket bliver rigtigt spændende, da nogle af dem kommer til at foregå i et samarbejde med Litnet. Så kan det jo kun blive godt:-)

Når litteratur bliver socialt

9. maj 2009

romanklubben_0

I torsdags havde jeg sidste møde i vores Danmarks Radio Romanklub 2008/09 på Odense Centralbibliotek. Vi har været 10-12 læsere som har mødtes 6 gange i løbet af vinterhalvåret for at snakke om de 6 nominerede bøger.
Og som altid når man snakker litteratur har det været en fornøjelse. Det er lige som om, at oplevelsen ved at læse en bog bliver forstærket og bredt ud, når man taler med andre om den. At se en film gør man ofte sammen med andre. Men at læse en bog er som regel noget man gør på egen hånd.
Vi har selvfølgelig aldrig været enige om bøgerne. men hvorfor skulle vi også være det. For når bøger vækker til debat og rører noget i læserne, så har de jo opfyldt en vigtig mission.

Nu glæder jeg mig til at høre, hvem som vinder årets Romanpris. Det bliver afsløret tirsdag den 17 maj på CPH.Litt. Min favorit er “En dråbe i havet” af Kirsten Hammann. Men vi får se….og indtil da kan man jo skrive sammen med andre i læseklubben på Litteratursiden om bøgerne.

FOLKEbibliotek

5. maj 2009

Jeg starter, hvor jeg slap i sidste indlæg. Nemlig ved ordet FOLKEbibliotek. For hvor blev jeg vred, forbitret og opgivende da jeg læste Berlingske Tidende i torsdags.

vred
Endnu engang får det danske biblioteksvæsen på puklen fordi vi opfylder vores forpligtigelse til at være et bibliotek for hele befolkningen, og ikke kun danske skønlitterære forfatters forlængede arm.

Men lad mig først slå fast med syvtommersøm, at jeg elsker bøger, jeg elsker at fortælle om bøger, og jeg mener bøger er en hjørnesten i de danske folkebibliotekers huse. Men jeg mener også, at bogen er sidestillet med andre kulturelle medier, som film, musik og spil. Derfor skal et moderne folkebibliotek selvfølgelig også opfylde sine forpligtigelser over for de medier. Ganske som det stor sort på hvidt i biblioteksloven.

Også er der det med de smalle titler kontra bestsellerne. Jeg oplever ikke, at vi på Odense Centralbibliotek mangler smalle titler til at dække et behov, som ikke er der. Jeg oplever heller ikke, at vi ikke formidler den smalle litteratur ved udstillinger og arrangementer. For det gør vi.
Derimod oplever jeg, at vi får masser af kunder i butikken, som er glade for at læse både høj, lav, smal og bred litteratur. De er simpelthen glade for at biblioteket har noget for næsten enhver smag.

For øvrigt skal man jo også huske på, at forfatterne har store økonomiske interesser i, at bibliotekerne køber deres værker. Noget som jeg ofte syntes bliver forbigået i deres kulturpolitiske og opdragende synspunkter.

Jeg kender ingen kollegaer som ikke tager deres materialevalg alvorligt. Derfor er Jens Andersens indlæg også en nedvurdering af det store arbejde som landets bibliotekarer gør for at være et bibliotek for hele folket, og leve op til lovens krav.

haandslag
Derimod vil det være interessant, hvis landets forfatterne og biblioteker gav hinanden håndslag på et øget samarbejdede. Ganske som vi gør i Odense.

Hjulene på bussen….

3. maj 2009
Tak for invitationen til at blogge hos Litnet.
For et stykke tid siden læste jeg en undersøgelse, som viste, at hvis 100 personer læer en blog, er det måske 2 som skriver en kommentar til indlægget på bloggen. Men ikke desto mindre, håber jeg at mine blogindlæg i maj måned, får nogle ord med på vejen, og der kan komme noget dialog på siden. For dialog jo en af ideerne med at have en blog.

Jeg starter i barndommens land.

Den kære gamle bogbus, - som kører den dag i dag.

Hver mandag klokken 18:30 kom bogbussen fra Randers. Så holdt den i 25 minutter over for den tomme grund, hvor brugsen havde ligget indtil den brændte. Nu var der ikke flere butikker i byen. Og for mig var det et af ugens højdepunkter, når muligheden var der for at bytte bøger, tegneserier og bånd i det rullende bibliotek.
Det var her jeg pløjede mig igennem alle Jan bøgerne, Kim bøgerne, De 5 bøgerne og ikke mindst Alfred Hitchcock og de tre detektiv bøgerne. Der var også alle tegneserierne, Lucky Luke, Asterix, Tintin og Smølferne. Da jeg blev ældre, var der også Fritz the Cat, som jeg sørgede for at andre ikke så. Roald Dahls noveller kom også med hjem, og blev læst med stor fornøjelse. Og så var der kassettebåndene man også kunne låne. Kim Larsen, Gasolin og mærkelige udenlandske bands, som blev afspillet på værelset i løbet af ugen.

Senere gik der faktisk mange år, før jeg igen begyndte at læse bøger. Det var, da jeg havde min praktikperiode fra Biblioteksskolen på Arden folkebibliotek i Himmerland. Bibliotekaren syntes, at jeg burde læse nogle romaner, nu jeg måske ville være folkebibliotekar. Og det havde hun jo en vis pointe i. Så Carl Hamilton og ”Mens solen langsomt brænder op” af Peter Legård Nielsen, blev jeg udstyret med. Specielt den sidste optog mig. Hovedpersonen er en ung bibliotekar, der går rundt med bøgerne på ryggen i Andelsbjergene for at oplyse lokalbefolkningen. Sådan en gad jeg godt være! Det var nok også lidt mere realistisk end at blive den nye Carl Hamilton.

Så i dag, når jeg går rundt som bibliotekar på Odense Centralbibliotek, bruger jeg ofte ord som ”Jeg syntes den her bog er god” eller ”Den her bog, er jeg sikker på du bliver glad for at læse”. For sæt at jeg bare en eller anden gang kom til at præge et andet menneskes liv ved at anbefale en bog, som fik stor betydning for vedkommendes liv. For det er jo det bøger kan.
Møder den rette bog den rette læser, så opstår det unikke match mellem læser og litteratur. Rette bog til rette læser på rette tidspunkt. For vi læser jo alle forskelligt, og en god bog for den ene, er en dårlig bog for den anden. Derfor har jeg heller aldrig set den moderne folkebibliotekars rolle, som at være den store smagsdommer. Men mere at være forkynder af læsningens glade budskab, og tage ordet FOLKEbibliotek alvorligt.