Archive for the ‘Litteraturkoordinator Tomas Thøfner’ Category

Følelser i konflikt, og tak for nu

28. februar 2009

Så er februar vist ved at være gået, og jeg siger tak for denne runde blogging. I går aftes startede Odense Lyrikfestival, og det var en glimrende aften med en række  fine digtoplæsninger, bl.a. Lone Hørslev og Niels Lyngsø, en god musikalsk oplevelse med Den 4. væg, og en tour de force i et grænseland mellem sprog og lyd, da Morten Søndergaard og “hans drenge” på  rytme, støj og klange leverede en cool performance.

Alt det var godt. Det mindre gode, og det som satte mine og flere andres sind i konflikt, var at nyheden om Borgens Forlags halvering af medarbejderstaben gik rundt. Øv, øv og atter øv. Hilsner til de gode kræfter som økonomien har trængt ud, min redaktør bl.a. Og i det hele taget hilsner til alle dem som det her kommer til at berøre dybt. Selv kan  jeg være glad for at min lille bog “Punktum” når at komme. Men øv, øv, øv.

Det danske bogmarked nærmer sig stærkt fx det amerikanske, med nogle få mastodonter (der sikkert også opkøber boghandlerkæderne) og intet mellemlag. Man kan så glæde sig over det meget blomstrende og rige bunddække af deciderede con amore-forlag. Men det er alligevel ikke det samme, der er ikke stabilitet og der er uoverstigelige problemer med at få distribuet udgivelserne.

Ak ja. og Øv, øv.

Indholdet, al det der er at udtrykke, alle de henvendelser der finder suveræne former, alle de sproglige arbejder hvis ambitioner i virkeligheden er grænseløse … al det giver anledning til optimisme. Det er kun resten af virkeligheden der ikke kan følge med.

Reklamer

Jeg har fået lyst til at læse igen

27. februar 2009

Merete Pryds Helle og Kristina Nya Glaffey gæstede Kulturmaskinen i går aftes, til det 3. arrangement i serien Noveller Nul Ni.

KNG læste op fra det hun arbejdede på, en tekst der bl.a. handlede om et lesbisk pars overvejelser om insemination og køn, mm. Der var en ny polemisk tone i det, men også en klar linje til debutbogen “Lykkejægere” (som hun også læste fra). Fraser og klicheer og ligefor liggende tankegange bliver sat efter hinanden, i et højt tempo og med stor præcision og stilsikkerhed, så resultatet bliver en massiv strøm af genkendelse og fremmedgørelse. Både morsomt og foruroligende.

MPH fortalte medrivende og spændende om sit igangværende romanprojekt, og om de arkæologiske indsigter og erfaringer der udgør afsættet. Man kunne have hørt meget mere, både om baggrunden, og af oplæsningen. Fiktionen foregik i Mesopotamien i forhistorisk tid, og den særlige fortællerstil og synsvinkelteknik som MPH har udviklet gennem årene, var i fuld funktion, bl.a. når der blev trukket paralleller mellem nutid og fortid.  Det er ikke nemt at resumere på et par linjer, men det lød som en meget ambitiøs bog som man kun kan glæde sig til.

Til slut blev publikum opfordret til at stille spørgsmål, og denne gang var der faktisk ganske megen dialog. En fyr leverede en god replik at slutte aftenen med:

– Jeg har fået lyst til at læse igen, efter i aften!

Radio om Punktum (lyt på nettet)

22. februar 2009

Klaus Rothsteins interview af mig i hans program Faglitteratur på P1 bliver genudsendt d. 28. februar 2009 kl. 06:30. Hvis man ikke står så tidligt op, men alligevel har 29 minutter og 43 sekunder tilovers, så kan man allerede nu benytte sig af nettet:

http://www.dr.dk/P1/Faglitteratur/Udsendelser/2009/02/19151907.htm

MEGET MEGET FIN AFTEN …

20. februar 2009

… i går. SIdsel Falsig Pedersen læste en række af sine små noveller fra “Så må vi se”, og der var spontane klapsalver efter hver enkelt. Klapsalverne gentog sig da Peter Adolphsen læste, både nogle få historier fra “Små historier” 1 og 2, og fyldige uddrag fra hans kommende “Katalognien” med formkrav som bl.a. en novelle på vers, spanske trokæer og vrøvlevers. Med andre ord fik vi der var tilstede en helt særlig oplæsningsoplevelse!

Det eneste der var mindre hensigtsmæssigt, for at sige det mildt, var en ganske gennemtrængende omgang bas, trommer og guitar, der viste sig at stamme fra et øvende band på værtshuset Katten og Musen. Såvel forfattere som publikum tog det pænt, men jeg håber ikke det vil gentage sig for tit når vi har “stille” arrangementer (og det vil jeg selvfølgelig følge op på).

Jeg er en kort og konkret sætning!

19. februar 2009

*
Peter Adolphsen har udgivet (alle på Samlerens forlag):
Små historier (Noveller)
Små historier 2 (NOveller)
Brummstein (Roman)
Machine (Roman)
En million historier (Noveller)

Katalognien. En versroman udkommer 17. april 2009

*

Adolphsen skriver med en særlig vægt på det skrevnes skriftlighed, hvis jeg må skrive det sådan. Hvis vi tænker os en skala med meget transparent sprog i den ene ende, altså sprog som ikke gør meget væsen af sig men som hurtigt glemmes til fordel for meddelelsen – og med meget opakt sprog i den anden anden, altså sprog som er så ciseleret og demonstrativt formuleret at det bliver selve udtrykket som bliver hovedsagen – så skal hans prosa placeres et godt stykke over mod den sidstnævnte pol. Det er udsøgt skriftlighed med nærmest klassiske retoriske idealer.

Nu til dags er vi vant til at idealisere massemediernes effektive sprog. Vi kender alle de råd som journalisten, pr-medarbejderen eller kommunikationsrådgiveren giver om tekstarbejde. Korte sætninger, aktive verber, personligt, konkret, etc. Det er udmærkede råd, ingen tvivl om det. Især hvis man ikke magter lange og indviklede sætningskonstruktioner, skal man holde sig til dem. Og når offentlige myndigheder eller forsikringsselskabet skal fortælle os noget, så er det en højst god idé at forstå og bruge de dér råd.

Men, litteraturen er jo ikke oplysningskampagner, reklametekster eller vejledninger. Litteratur må godt være svær! Og der er umådelige muligheder for litterær nydelse, for virkelig læseglæde, i tekst som gør det modsatte af hvad disse råd angiver.

Lange sætninger … bygget af mange led, med indskud og hypotakse, altså underordnede konstruktioner istedet for sideordnede, passive verber når det er det der skal til, abstrakter når emne og stil kalder på dem, symmetrier og parallelismer henover sætningsgrænser, sætninger der på næsten tysk vis først afslører deres hensigt henimod slutningen, og så i den grad og uden at se sig tilbage og hele tiden med fuld stillistisk kontrol, præcision og overskud … det er elementer af de klassiske prosa-idealer, og de finder anvendelse når Peter Adolphsens prosa skal beskrives.

Hør P1 på søndag kl. 13.30

19. februar 2009

Som jeg har bemærket tidligere, så har Klaus Rothstein lavet en udsendelse med mig, om min snart kommende udgivelse “Punktum”. Jeg er lige blevet adviseret om at den bliver sendt allerede på søndag. Så stil gerne ind på P1 kl. 13.30 …

Der er vist også fem ekstra minutters forskræp i morgen fredag, men hvor og hvornår kan jeg ikke lige huske. Heldigvis kan man jo altid høre det på nettet senere. Jeg benytter mig rigtig meget af at høre radio fra DRs arkiv. Der bliver jo stadig lavet meget god radio, selvom tendensen går mod at udrydde kvalitet til fordel for kvantitet. Til gengæld er det sjældent at jeg har radioen kørende i baggrunden. Tv og radios tidsmæssige tyranni og selve idéen om at man skal føres igennem tilrettelagte programflader virker efterhånden noget bedaget. Men på søndag kl. 13.30 vil jeg anbefale at man gør en undtagelse, og lytter til P1 live on tape  😉

Se, sne!

17. februar 2009

Der er noget særligt ved sne. Landskabet nu, med de snedækkede træer og buske og den skarpe sol der tegner det hele op og blænder os med hvide marker.

Så må vi se …

16. februar 2009

… ligger på bordet foran mig. Jeg er igen i toget og vender nu ryggen mod kørselsretningen, så snelandskabet suser væk fra mig.

sidsel_falsig_forside

“Så må vi se” er Sidsel Falsig Pedersen seneste udgivelse (2008, Tiderne Skifter). Den rummer 26 noveller, også denne gang ganske korte, dvs. mellem 2 og 7 sider, typisk 3-4 stykker.

På mange måder fortsætter “Så må vi se” sporet fra de tidligere novellesamlinger. Det gælder i hvert fald det stilistiske og teksternes længde. Også i denne bog kommer vi med en del af teksterne et skridt længere væk fra en relativ almindelig psykologisk realisme og et skridt længere ind i det absurde og sære. Jeg synes generelt at teksterne virker mere selvstændige, og har mere karakter. Flere af dem kan på én gang kan opfattes som psykologiske studier og som sprogobjekter, sprogspil kunne man sige. Det gælder fx “Flow”, “En dejlig dag” og “Hun møblerer om”.

Ift. Noveller Nul NI, er det interessant hvordan Pedersens noveller lægger sig imellem de to første forfatteres tekster; Pedersens tekster er ikke helt så korte som Jensens, men slet ikke ligeså lange som Elverkildes. Det er selvfølgelig en banal og udvendig formmæssig observation, men banale og udvendige formmæssige observationer er ofte væsentlige … Jensen dyrker en særlig humor der opstår ved sammenstillingen af udvalgte elementer. Elementer der ofte er ganske almindeligt forekommende og banale, men som i de små prosa-mobiler virker overraskende. Ofte sker humoren i springet mellem det ene og det andet element – så at sige i den dobbelte oplevelse af at det dels lyder mærkeligt og dels giver helt dagligdags mening. Hos Pedersen spiller udeladelsen og tilbageholdenheden en mindst ligeså stor rolle. Man oplever således også en mængde spring i Pedersens tekster. Disse spring har imidlertid sjældent en decideret humoristisk effekt. Snarere forlener de læsningen med en poetisk kvalitet, teksterne får et vist svæv som minder mig lidt om f.eks. M. Duras. Et tilfældigt eksempel, hvor vi kommer fra en togkupe, og med det nye afsnit springer i tid og rum (s. 40, Så må vi se):

… “Nej det går ikke. Der kan komme en kontrollør. Hold op med at se sådan på mig.” Nu rynker han panden og furerne mellem øjnene bliver dybe.

Der er langt ned på bunden, han har spottet et par solbriller dernede, vi skiftes til at dykke med hans dykkerbriller for at få fat i dem. …

Det giver et vist svæv at tids- og stedsskift ikke markeres tydeligere, dvs. at vi ikke bastant bliver placeret det nye sted. Endnu mere har det at gøre med måden hvorpå vi forstår skiftet. Her sker det i en vis forstand indefra og ud.

Pedersen har desuden tæft for dialog, replikkerne virker naturlige og er samtidig aldrig overflødige. Der er ikke meget passiv fortælling i denne prosa,  heller ikke mange udelukkende beskrivende passager. Hvor vi er, forstår vi ud af dialog, handling og tanke som altid hænger snævert sammen med situationen. Novellernes rum bliver på den måde betydeligt større end deres korthed kunne få læseren til at forvente.

Men hvorom alting er (for jeg kan også mærke at det har været en lang dag), så er det ganske interessant at kigge på hvad de forskellige forfattere bruger ellipsis, udeladelse, lakuner, huller og spring til.  Måske vi kan snakke lidt om det på torsdag …

Peter Adolphsen …

16. februar 2009

… er den anden forfatter vi skal høre på torsdag. (kl. 19. Kulturmaskinen).

en_million

Adolphsens seneste udgivelse rummer en million historier. Stærkt inspireret af den franske forfattergruppe Oulipo, og specifikt af Raymond Queneaus værk Cent mille milliards de poèmes (1961), er der nemlig tale om kombinatorisk litteratur.

“Der er i alt 10 sider, hver skåret i 6 strimler à 2 linjer. Det vil sige, at man har valget mellem 10 forskellige begyndelse, der hver har 10 mulige fortsættelse, som for deres vedkommende hver kan efterfølges af 10 forskellige afsnit og så videre”. (Fra bogens Brugsanvisning).

Jeg ved ikke om Adolphsen vil læse op fra denne bog på torsdag, men hvis han gør, er jeg sikker på at han ikke vil læse andet end en brøkdel af den. Det vil nemlig tage 694 døgn at læse Adolphsens “En million historier” hvis man læser én historie i minuttet …

Sidsel Falsig Pedersen

16. februar 2009

… er den ene af de to forfattere vi skal høre på torsdag (kl. 19. Kulturmaskinen).

8779731538

Sidsel Falsig Pedersen er født i 1970, hun debuterede med digte i Hvedekorn i 1994. Hendes bogdebut skete med romanen “En hel dags kærlighed” (1997). Sidenhen har hun udgivet novellesamlingerne “Ejerskifte” (2000), “Forholdsregler” (2005), og senest “Så må vi se” (2008).  Alle på forlaget Tiderne skifter.

Jeg sidder netop nu (hvornår ellers?) i toget og læser “Forholdsregler”. Det er 27 noveller á to-tre sider, som imponerer med deres præcision og tilbageholdenhed. De er indbydende at læse, også fordi sproget er enkelt og velklingende. Og så udstråler de en høj grad af psykologisk troværdighed. Der er tale om en form for realisme, men den er så æstetiseret, sat så fint i form, at det bliver til mere end bare realisme. Man læser teksterne med et poetisk blik.

Hvad novellerne handler om? Jo, om relationer mellem mennesker, om den flygtige nærhed, om vendepunkter i forhold, og som titlen peger på; om de usagte regler der gælder og overtrædes når vi mødes. Vinklen er for det meste den unge kvindes.