Archive for the ‘Jun Feng’ Category

Censur

26. oktober 2008

De kinesiske myndigheder har blokeret for adgangen til WordPress, hvor Litblog ligger. Derfor har det desværre ikke været muligt for Jun Feng at blogge fra Kina. Det er kun lykkedes at få et enkelt indlæg igennem pr. mail.

Reklamer

Hilsen fra Shanghai

10. oktober 2008

Jun Feng skriver fra Kina:

Det er min første gang at skrive en dansk blog.
Jeg ankom i Shanghai, så har jeg været syg siden. Det er ikke influenza, men har givet en del gratis feber.
Jeg prøver at komme ind i wordpress-blogs webside, men forgæves. Jeg må vente for at se, om det er shanghai der forhindrer mig logge ind, eller er det fordi det stadig er tidlig morgen i den danske verden og den danske website sover stadig.
Jeg mødte den shanghaiske digter Azhong. Her har jeg nogle af hans digte:

Bekendelsen
I musikken forhekser mig selv.
Natten svæver hen op.
Jeg har ikke et eneste ord,
lader bare de uafbrudte stemmer af de andres passiarer hvirvle omkring mig.
O, regnet,
er din meddelelse faldet ned?
Prøv at arrangere
vores skæbne.
Kan vores fornemmelse af, at vi
flakker om i et fremmede sted,
rense os selv i en slags renhed?
Kære ven,
jeg vil fortælle dig:
for en forfølgelse af livet
vil jeg evigt ad min egen bane vandre fremad
sågar ensom og alene.
Sågar er det en længsel,
vil jeg i et trist tidspunkt
i strømmen af menneskene
alene drikke og smage
med drømmen
med en besk optimisme

Ordene
De skæve notater
De glitrende befalinger. Det skødesløse sprog
Der giver pludselig en pause i den lange, lyriske flod
Som sædvanlig beder man aftenbøn
Alle bliver hurtig omvendt
Den stinkende vold kommer til at tage pladsen af
det kongehusets kundgørelse, som er blevet smidt ud på gaden
Der høres partenogenesens støn
Der vises den visne hengivenhed og trangen til døden
Kærligheden bliver ringere og ringere i menneskets hule rum
Ved at danne regndråberne til et mørkt og dybt landskab
raffinerer jeg selve tiden
Så skal jeg angribe mine fjender og mig selv
Livets tema er et hjul, der cirkulerer
De skæve og usammenhængende notater skildrer verden
som er den samme falskheds illusion fostret af den evige livmoder

11. september 2008

det er med megen glæde at denne kladde til et kærlighedsdigt

bringes med jimbuts velsignelse. tak! rigtig god læselyst – og husk du kan læse mere

ved at følge linket i indlægget fra i går.

 

 

Ikke-Højsang

 
 
Jeg lader mit ansigt falde
imellem maskerne og et intet
Jeg ser ingen komme
og tiden lader sig sove
iblandt ansigterne
 
Alligevel skærer en urviser på denne sovende tid
En revne
som åbner en dør til et møde
med hende i en anden by
 
Mine fingre strejfer på en væg
hvor jeg ser mit ansigt falde ned
Det farer ind i dybden af et ukendt lavland
Jeg ser ingen komme
 
Et ukendt lavland
det sted, jeg selv gerne vil komme
Jeg bruger ingen tid
Lad os blot sove
Hun sover
 
iblandt ansigterne
Man siger at vi ser mennesker
i de forskellige tider
imellem maskerne og intet
at vi ser dem spise og drikke
og nyse under solen

 
Hun græder
i dybden af det ukendte lavland
 
Jeg løber efter hendes spor
Jeg forestiller mig hendes ansigtsudtryk
Jeg blæser glas i hendes form
og det bliver til adskillige guder, når det falder i stykker
 
Jeg tegner et kort af lavlandet
Jeg tegner en hende, der græder

 
Jeg har tegnet verden om
da jeg så hende blive forelsket
 
Hendes forelskelse er en sø
i den mørkegrønne dal
Dertil skal jeg rejse
for at hente hende
 
Hun står i midten af den omtegnede verden
Hun bider på sin læbe
Hun ser mig gå ind i lavlandet
Er det mig eller
er det en anden
 
Jeg vandrede igennem hundredvis af dale
Jeg gik forbi tusindvis af mennesker
Her kommer jeg i dette ukendte lavland
for at hente dig

 
Jeg har tegnet verden om
og nætterne blomstrer på min håndflade
I entréen af denne verden lukker jeg hende ind
i en stor by, hvori er hun en fremmed
Hun spadserer på min barndoms morgentorv
og følger min morgengymnastik
Drenge og piger med skoletaske farer hende forbi
eller også en bus og en cykel
Du ser en scene du er ved at træde på, og jeg ser en scene
jeg ser
 
Jeg opsøgte hundredvis af gader
Jeg spurgte tusindvis af mennesker
Nu samler jeg en glas-gud op fra gulvet
for at leve dine gamle dage

 
Så man spiller en meningsløs melodi
i midten af menneskemængden
Se, at neglene vokser frem
at håret gror gråt
at tænderne løsner sig
Det er en omtegnet verden
men folk går stadig på restaurant
 
Men det er en omtegnet verden, og når hun føler sig utilpas
kalder man skrigende på integration
men jeg tegnede verden om
fordi jeg så hende blive forelsket

 
 
Hendes forelskelse er en sø
i den mørkegrønne dal
Der har jeg været
for at hente hende

10. september 2008

du, som blev i hjertets tidligste alder

 

overgivet til stenhuggere, dine skæbner

flyttet ind og ud i skikkelser af sten,

i syner af mørkt træ, af

ulmende marmor og rødmende porcelæn,

kommer et menneske til dig

med det som hverken er støv eller sten, med sjæl

går i mod dig, sjæl, går dig i møde ulykkelig

over at måtte elske i dit sted, under dit billedes sten

som om puls og stjernebillede begravet

i dit bortvendte afgrundsdybe bryst
du som udødeligt, du som

som ville have elsket os
af din hele inderste lysstrøm over jorden,

fra horisont til horisont, kommer mennesker gående

i figurer mindre som af dystre gnist

med hele kærligheden til næsten men

ikke mere eller mindre end i dit sted,
og menneskene vil standse op og tilgives, tilgives for

svigtet i hjertet af evigheden, men
gør hellere sådan siger du: sæt dig, menneske

åben som ild i dit eget fuldstændige sted

hvilken tilgivelse da nødig? du siger

stammende lyst tilvirket af legemets håbefylde,

siger du elsk din næste af dit eget hjertes glæde

løft din taksigelse ud af mine hænder og ind i dine egne

alt åbnet bragt med dig til din hele menneskefamilie

når også du kommer hjem, så kom, kom bare,
kom som broder og søster til dit eget ansigt

og elsk din næste i hans og i hendes hele skikkelse

skikkelsen med hjertet i, det levende frie hjertes valg

af kærlighed, den lyse som den mørke, den ulmende

og den glødende

i dag udkommer ‘vildfarelsen’ på forlaget frother. den skulle være at finde på siden om føje tid.
frother har eksisteret igennem seks år drevet af den ihærdige læderhals og ildsjæl ole holmstrøm. til forlaget er der tilknyttet et magasin der tager ansvar for at bidrage åbent til samfundsdebatten ved at deltage i den med et månedligt magasin: ‘valmuer’. tidsskriftet tager imod bidrag – og bidrag af alle slags. tekster om alle områder af tilværelsen, ikke blot politiske. – den gode tekst er mere end velkommen.

og ligeledes i dag kan du læse et godt og interessant interview med den herboende forfatter, oversætter, forfængelige digter og selvoptagede poet jun feng i politiken 2.sek.han har netop opdateret sin side med sin seneste digtning. jun feng, som skriver under kunstnernavnet jimbut, har venligt indvilget i at et par af de nye digte bliver bragt her – og tusind tak for det. du vil finde enkelte fejl i digtene, men det hele er, som han selv siger det, båret af stor lyst til digtningen, så må arbejdet med detaljerne komme senere (pga tidsnød bringes et uddrag af de mange nye digte i løbet af i morgen).