Skribentarkiv

Det er billeder af ord

11. november 2012

…. sådan svarer Cindy Lynn Brown på mit spørgsmål om hendes digtning. Jeg er taget ud for at interviewe Cindy om litteratur og det at skrive. Den 38-årige digter bor i Odense, men hun har dog rødder udenfor landets grænser. Hendes far er amerikaner, hvilket har betydet, at Cindy er vokset op som tosproget. Det har naturligvis haft indflydelse på, hvordan hun har opfattet verden omkring sig. Jeg er meget opmærksom på sprog, og det er nok kommet med, at jeg er vokset op med to sprog. Jeg reflekterer over forskelle i sproget – og er fascineret af, at der er ting man kan sige på et sprog og overhovedet ikke på et andet sprog – Det kan faktisk ikke oversættes.

Hendes baggrund gør også, at hun sommetider ser tingene udefra, hvilket også fremkommer i enkelte momenter i hendes digtning. Fx fra samlingen Korrektur. Her skriver hun: er det dét de kalder hygge(…). Ordene er, selvfølgelig fristes man til at skrive, fra digtet kaffe. Da jeg spørger til det, siger Cindy, at det er rigtigt, at jeg lige her har sat digter jeg´et udenfor. Hygge er jo noget dansk. Hun understreger dog, at man godt kan hygge sig andre steder, men at hygge er noget, vi gerne forbinder med dansk kultur.

Som sagt bor Cindy i Odense, og i den forbindelse kunne det være interessant at vide om kan sige, at Odense har sin egen litterære stemme? Er Odense mere end blot H.C. Andersen Der er udkommet en antologi med 37 fynske forfattere, Mellem broer i marts 2012 og der synes jeg ikke, man kan sige, at der var nogen fælles stemme som sådan. Nogle af teksterne er stedsspecifikke og dér bliver det lokale synligt, men der er ikke tale om en fælles stemme. Cindy bruger selv nogle Odense steder i sin seneste samling Rigtige børn vokser  ikke op i forbifarten. Som hun selv siger: Man kan ikke undgå, at det sted man befinder sig påvirker. Jeg kan godt lide når tingene er lokalt forankret. Det lokalt forankrede gør dog ikke, at hendes digtning, eller digtning generelt, mister sin betydning for mennesker, der ikke kommer fra det sted digtene er skrevet. Jeg kan godt lide, når ting har udgangspunkt i noget konkret i virkeligheden. Jeg håber samtidig, at der er noget der rækker ud over det og bliver almenmenneskeligt.

Lange sætninger

Cindy har udgivet tre digtsamlinger: Korrektur, Ildebefindende  og Rigtige børn vokser ikke op i forbi farten. De har alle det til fælles, at de har langt format. Formatet har forlaget foreslået, fordi det passede godt til den måde Cindy havde afleveret sit første manuskriptet. Det var nemlig skrevet på tværs af siderne, ellers ville de lange sætninger ikke kunne have været der. De lange sætninger er ikke tilfældige: Jeg kan godt lide, at det hober sig op, at det får lov at skabe et flow.

Cindys digtning er netop kendetegnet ved lange sætninger med mange billede associationer og abrupte tanker, der på en gang river læseren med på en rejse i ord. Samtidig formår digtene også at få læseren til at stoppe op og reflektere over udsagnene. Der er på en gang en intens og meditativ stemning i hendes lyrik. Hvilket i den grad er bevirket af de lange sætninger. Det er sjovt for i prosa er vi vant til lange linjer, men i digtning kan sådan en følelse abnorm. Siger hun, da jeg spørger indtil de lange sætninger.Den intense poesi får gerne læseren til at stoppe op og betragte tingene fra en anden vinkel.

Vinkler er netop et bærende motiv for hendes debutsamling Korrektur. Cindy fortæller, når hun arbejder med en samling, er det som regel ud fra noget hun gerne vil undersøge, et eller andet der har optaget hende. Hun siger bl.a. om Korrektur: I den første (Korrektur red.) havde jeg en eller anden ide om – eller billede i hovedet, at jeg havde et kamera. Tog et billede og rykkede det en lille smule til siden og tog et billede til, og se hvordan billede forvandlede sig indtil det til sidst var blevet helt forvandlet eller noget helt andet, selvom tingen ikke havde flyttet sig, men det kun var mig. Tingen står bare der, hvor den er, men idet jeg flytter mig, ser den fuldstændig anderledes ud til sidst og det er den der korrektur, som om man hele tiden korrigerer.

Hendes seneste samling rigtige børn vokser   ikke op i forbifarten har et mere samfundsrelateret udgangspunkt. De enkelte digte har alle en titel fra blade eller andre medier. Det samfundsrelaterede bliver dog hurtigt, igen, hvirvlet rundt i ordene og billederne. Titlerne på digtene er alle en henvisning til det informationssamfund, som vi hele tiden får at vide, vi lever i.

Hvad ville du med samlingen? Mit projekt var ligesom at finde ud af, hvordan navigerer vi i alt det her som nogle gange modsiger hinanden, nogle passer det ikke sammen. Så skal man gøre en ting og så skal man gøre noget andet. Hvordan skaber vi vores eget rum og vores egen identitet? For jeg ved godt, at man ikke kan se bort fra det. Hvordan lever man med alle de instrukser samtidig med at skabe plads til sig selv? – derfor tog jeg alle de der medietitler.

Kunne du skrive andet end lyrik? Jeg har skrevet nogle ganske få prosa ting. Jeg har en novelle med i antologien Sølvbyen, der handler om Helsingør. Men jeg føler mig klart bedst hjemme i lyrik. Jeg føler mig begrænset af ikke kunne springe fra det ene til det andet, som man kan i lyrikken.

Om litteratur og fremtid.

Udover at være digter er Cindy også forkvinde for Litnet og i den forbindelse engageret i den gode litteratur. Hun arbejder således ikke kun med at skrive litteratur, men også med at formidle den. Hvorfor skal vi læse litteratur? Vi har brug for at reflektere, få et nyt blik på verden og for at blive rørt. Andre gange er det nok bare at glide ind i en verden og komme væk fra den verden, vi selv lever i. Litteratur kan bruges til mange forskellige ting. Men hvad med fremtiden? Er der plads til litteraturen, nu hvor vi har alle de nye medier? Jeg er slet ikke i tvivl om, at mennesker har brug for at udtrykke sig kreativt og også vil have brug for at læse, ligesom vi har brug for at høre musik og se på kunst.

Til sidst må jeg spørge Cindy om, hvad er god litteratur? God litteratur er, når jeg får lyst til at læse videre.

Cindy Lynn Brown født 1973

Har udgivet:

Korrektur 2009

Ildebefindende 2010

Rigtige børn vokser ikke op i forbifarten 2011

TNS

Reklamer

Censur

26. oktober 2008

De kinesiske myndigheder har blokeret for adgangen til WordPress, hvor Litblog ligger. Derfor har det desværre ikke været muligt for Jun Feng at blogge fra Kina. Det er kun lykkedes at få et enkelt indlæg igennem pr. mail.

Hilsen fra Shanghai

10. oktober 2008

Jun Feng skriver fra Kina:

Det er min første gang at skrive en dansk blog.
Jeg ankom i Shanghai, så har jeg været syg siden. Det er ikke influenza, men har givet en del gratis feber.
Jeg prøver at komme ind i wordpress-blogs webside, men forgæves. Jeg må vente for at se, om det er shanghai der forhindrer mig logge ind, eller er det fordi det stadig er tidlig morgen i den danske verden og den danske website sover stadig.
Jeg mødte den shanghaiske digter Azhong. Her har jeg nogle af hans digte:

Bekendelsen
I musikken forhekser mig selv.
Natten svæver hen op.
Jeg har ikke et eneste ord,
lader bare de uafbrudte stemmer af de andres passiarer hvirvle omkring mig.
O, regnet,
er din meddelelse faldet ned?
Prøv at arrangere
vores skæbne.
Kan vores fornemmelse af, at vi
flakker om i et fremmede sted,
rense os selv i en slags renhed?
Kære ven,
jeg vil fortælle dig:
for en forfølgelse af livet
vil jeg evigt ad min egen bane vandre fremad
sågar ensom og alene.
Sågar er det en længsel,
vil jeg i et trist tidspunkt
i strømmen af menneskene
alene drikke og smage
med drømmen
med en besk optimisme

Ordene
De skæve notater
De glitrende befalinger. Det skødesløse sprog
Der giver pludselig en pause i den lange, lyriske flod
Som sædvanlig beder man aftenbøn
Alle bliver hurtig omvendt
Den stinkende vold kommer til at tage pladsen af
det kongehusets kundgørelse, som er blevet smidt ud på gaden
Der høres partenogenesens støn
Der vises den visne hengivenhed og trangen til døden
Kærligheden bliver ringere og ringere i menneskets hule rum
Ved at danne regndråberne til et mørkt og dybt landskab
raffinerer jeg selve tiden
Så skal jeg angribe mine fjender og mig selv
Livets tema er et hjul, der cirkulerer
De skæve og usammenhængende notater skildrer verden
som er den samme falskheds illusion fostret af den evige livmoder

snevejr

25. marts 2008

Det har sneet i København. I flere dage har det sneet i København, og vi er i marts, og det burde være forår, men jeg synes sgu egentlig at det er ret fedt, at det har sneet i København. Lasse Thorning kommenterede det i går, råbende gennem røg og lyden af “6 skæve” i et spil Skomager: Endelig er der lidt konsekvens!
Og jeg er helt enig. Det var sgu på tide, at det danske vejr ville noget, kom lidt i gang og gjorde et eller andet seriøst ud af sig selv i stedet for at sidde grå og kedelig og uinspireret og ikke drømme om at flytte sig.
Og dansk åndsliv har nok siddet for længe under netop sådan en sky, tænker jeg. Der har digtere, malere, musikere mm. siddet og kigget op og tænkt tanker som nåå ja og det kunne da være jeg kunne finde på en grund til at jeg skal i avisen, et eller andet der hidser mig op måske… og når det ikke er lykkedes at finde det, har de sendt en kronik om Bjørn Lomborg (manden alle tillader sig at hade og sige til hinanden til receptioner, at de altså også bare hader) ind til Politiken og en ansøgning til Kunstrådet om flere penge. FLERE PENGE, TAK!

Alt sammen fint nok. Fred være med det. Men nu hvor det sneer hvidt og skinder blåt og gult på skift, kan jeg ikke undgå at tænke: Bare dansk kunst gjorde det samme. Gid at alle tog udfordringen op og lod humør og ideer skinde igennem som solen gør det nu, så vi fik ideer og malerier og digte for fine til nogensinde at spekulere på om de skulle have statsstøtte, så vi fik originalitet inspireret af den uendelige afstand mellem jord og himmel eller hver snefnugs unikke krystal form, vi fik stormende malerier og små videofilm der ruskede om ørerne på os!
Så kære alle danskere, træd ud i vejret, og lad os glemme det tunge og skyggefulde og deadlines og selvdøde håndtryk og det blege lange ingenting og alt for meget.

Jeg glæder mig!

tak for sidst

13. marts 2008

Jeg er så marts måneds blogger, Thorkil hedder jeg, og jeg må nok tilstå at jeg er lidt bævende overfor udfordringen at blogge på internettet. Men nu har jeg lovet det, og jeg vil forsøge at gøre det så godt jeg kan, så I kan få et indtryk af litteratur set fra mit perspektiv.

Dette bliver sidste gang jeg skriver ordet litteratur i denne blog. Det lover jeg, fordi jeg synes det er et langt og besværligt ord. Hvorfor har vi i Danmark to t’er i træk, når alle andre kun har ét foran e’et og ét foran u’et? Det er uendeligt besværligt at stave til, hvis I spørger mig, og så det forbandede ur til sidst, hvad skal det antyde? At den tager tid? Eller er i virkeligheden “tur”, og hvad kommer det af?

Jeg kan meget bedre lide ord som ord eller bogstav, digt, brejne – TÆNK hvis ordet for lit……. i stedet havde været brejne! Jeg kan kun forestille mig, at vores tilgang til det med ordene havde været en anden, lidt mere legende, noget man kunne synge om og skifte juletræet ud med og danse om!
Og når man talte om den, ville man automatisk tale i metaforer (et andet lorteord, men det må blive i næste blog), og man ville sige:
Har du set de nye blade, der skyder frem?
Tror du den skal have mere vand?
Nej, den lever sit eget liv og blomstrer kun, når vi kigger væk!

Og det var lige hvad den gjorde, bregnen, i Odense, da der var lyrikfestival. Maja Lucas malede sine billeder over igen og igen i et rasende tempo, så man kun nåede at se hvert lag kort, og først til sidst så maleriet. Jeg glæder mig sgu til hendes nye digtsamling!
Og Pia Juul, åååhhh Pia Juul, fik skraldlatteren (kan kendes fra dåselatteren ved at komme fra mennesker) frem i mig da hun spiddede både danske aviser og den (u)kendte danske fofatter i en serie fiktive avisoverskrifter. Tak!

Men først og fremmest var jeg glad for at se Open Mic. Jeg har selvfølgelig glemt navnene på de fem, der rejste sig op og læste op, men jeg har ikke glemt billedet af dråben der bare falder og falder (en fantastisk tekst fra en høj mand, der lignede lidt Lars Mikkelsen) og andre skæve og lyriske rutscheture. TAK først og fremmest til jer fem, fordi I gav mig lyst til at kalde litteratur (så kom det alligevel) for en brejne, og til at sige:

Har du set de nye blade, der skyder frem!

Odense Lyrikfestival, Viggo Madsen

26. februar 2008

Viggo Madsen, født 1943 i Esbjerg. Han debuterede med romanen Brandmand på to hjul i 1966 og udgav sin første digtsamling Samlejeg i 1969. Han er uddannet bibliotekar og har en lang række udgivelser bag sig både romaner og børnebøger med først og fremmest digte. Han har også udgivet CD’er med digte, musik og børnesange.

Viggo Madsen har altid været engageret i international kulturudveksling og har deltaget i bl.a. i Waves of the Baltic Sea, 1992, Waves of the three Seas, 1994, Fellow of the Cambridge Seminar, 1996, Dansk repræsentant i The First Round Table of European Poetry, Helsinki, 1997, og The Second Round Table of European Poetry, Maastricht, 1999.

Han er også arrangør af f.eks. dansk/marokkansk digteraften og andre internationale lyrik og litteraturevents.

Viggo Madsen fik Bukdahls bet prisen i 2006 og har tidligere modtaget adskillige andre priser.

Viggo Madsen er ofte politisk og samtidsengageret i sine tekster, men lige så ofte skriver han om almenmenneskelige forhold, som erotik, familie og dagligdagens strabadser. Hans digte er også fulde af morsomme anekdoter og finurlige groteskerier. Selv når hans humor er allermest tør, fornemmer man en medmenneskelig overærenhed og kærlighed i hans tekster.

Hans seneste udgivelse er fremtiden hænger i garderobeskabet, 2007.

Viggo har af princip altid en gave eller en overraskelse med til publikum når han optræder, så vi er spændte på at se, hvad der sker, når han afslutter Odense Lyrikfestival anno 2008 søndag eftermiddag.

Odense Lyrikfestival, Benny Andersen

25. februar 2008

Benny Andersen, født 1929, han debuterede i 1960 med digtsamlingen den musikalske ål, efterfølgende har han udgivet omkring 20 digtsamlinger, samt romaner, noveller, børnebøger og ikke mindst de berømte sange og viser, som er blevet udgivet i samarbejde med Poul Dissing.

Benny Andersen arbejdede som bar-pianist inden han hengav sig fuldt ud til forfattergerningen.

Benny Andersen har vundet talrige priser, senest Lumbye prisen i 2004 og han bliver ofte omtalt som Danmarks Nationaldigter. Især fordi han appellerer så bredt folkeligt og rammer direkte ned i den ”danskhed” som mange både relaterer sig til og alligevel ser lidt ironisk på. Netop denne dobbelthed rammer Benny Andersen præcist med sit lune og fornyende sprogbrug. Han kan være politisk, engageret og kritisk, men bevarer altid sin ro og sin humoristiske sans. Udover sine varme og underfundige skildringer af ”kolonihavedanskerne” har et helt særligt blik for sprogets små indbyggede modsætninger og mangler og kan lege med ord og vendinger i det danske sprog som få andre. Så læseren får mulighed for at gennemleve en fornyet sproglig opmærksomhed også i hverdagens samtaler.

Benny Andersens seneste udgivelse er Spredte digte, 2005.

Vi er meget beærede over, at kunne byde velkommen til Benny Andersen søndag

eftermiddag på Odense Lyrikfestival. bennyandersen.jpg

Odense Lyrikfestival, Seimi Nørregaard

24. februar 2008

Seimi Nørregaard født 1975, debuterede i 2005 med digtsamlingen Jeg forventer en masse.

Hun er uddannet på Nordisk Teaterskole og har arbejdet med manuskripter, skuespil, koreografi, scenografi og mange former for performance.

Hun har optrådt med lyrik og spoken word til mange forskelligartede events bl.a. på Roskildefestivalen og også på tour i Syrien med en overhead performance af lydinstallation og spoken word.

Seimi Nørregaards seneste udgivelse er Væggene har ører, 2006.

Seimi Nørregaard arbejder tværkunstnerisk, hun interesserer sig både for det rumlige, det visuelle og det auditive element, det mærkes i hendes kunst, hvor hun ikke begrænser sig til en enkelt genre eller adskiller sine forskellige udtryksformer skarpt.

Der er derfor en fornemmelse af helhed også i hendes tekster, af at alle sanser bliver taget i brug. Der er både alvor og af til en fornemmelse af ensomhed og isolation i hendes digte, men samtidig er der altid humor og farver og leg med lyde og ord, teksterne rummer således også indholdsmæssigt hele livets spektrum af tilstande.

Vi glæder os til at opleve Seimi Nørregaard på scenen og er glade for at byde hende velkommen søndag eftermiddag på Odense lyrikfestival.

seiminorregard.jpg

Odense Lyrikfestival, Jun Feng

23. februar 2008

Jun Feng blev født i 1965 i Kina. Han debuterede med digtsamlingen The Blue Tide i 1987. Hans første danske udgivelse var romanen Tiden er til fest, 1999.

Han har en universitetsgrad i matematik fra Shanghai og er desuden Mag. art i filosofi fra SDU.

I Kina var Jun Feng medstifter af den digteriske undergrundsgruppe ”Sayjiaoisme” der stod for en ny samfundskritisk digtning og arrangerede oplæsninger på universiteterne.

I 1989 måtte Jun Feng takket være sine samfundskritiske udgivelser flygte fra Kina til Thailand og han endte i Danmark i 1992, hvor han har boet i Odense lige siden.

Jun Feng er pt. administrator for et kinesisk litterært forum og redaktør på et litterært kinesisk online tidsskrift. Desuden klarer han sig ved at oversætte, han arbejder for tiden på at nyoversætte Kierkegaard til kinesisk og har tidligere prøvet kræfter med lyriske oversættelser, han har bl.a oversat Morti Vizki og Pia Juul til kinesisk. Derudover er han aktivt medlem af Amnesty International, som han holder foredrag og arrangerer andre aktiviteter for.

Hans seneste udgivelse er digtsamlingen at leve i en fortælling, 2007

Jun Feng optræder jævnligt med sine digte og har bl.a læst på Stavangerfestivalen og til Århus festuge

I 203 blev Jun Feng tildelt svenske PENs pris Tucholskyprisen.

Vi er glade for at kunne byde Jun Feng velkommen som en af de på en gang lokale og globale islæt, søndag eftermiddag på Odense Lyrikfestival.

junfeng.jpg

Odense Lyrikfestival, Peter Laugesen

22. februar 2008

Peter Laugesen født 1942, han debuterede med digtsamlingen landskab i 1967, efterfølgende har han udgivet omkring 50 digtsamlinger.

Peter Laugesen er uddannet typograf

Han har flere gange samarbejdet med musikere og har udgivet et antal CD’er med kombinationen af digte og musik.

Laugesen siger selv, at han er inspireret af andre kanoniserede digtere, så som Arthur Rimbaud og Ezra Pound, der synes også at være inspiration at finde fra beatdigterne i Laugesens længere, fabulerende og oftest meget rytmisk orienterede tekster.

Laugesen har desuden arbejdet med oversættelser af lyrik, bl.a. Gertrude Steins Tender Buttons. Han har også været redaktør på Tumor og været medlem af Nordisk Råds prisudvalg for den årlige litteraturpris.

Desuden er han medlem af det Danske Akademi.

Laugesens seneste samling er Vejrudsigter, 2007, hvad der ellers er på vej glæder vi os til at høre om lørdag aften på Odense Lyrikfestival.

peterlaugesen.jpg