litteraturcafé, spekulationer m.v.

by

I går aftes var jeg en tur på sådan en sammen med Helle fra kurset i Odense. Det er noget der bliver afholdt inde på Litteraturhaus her i København, hver torsdag. Det foregik i en nedlagt kirke og var virkelig hyggeligt. Da vi kom duftede der af mad (de havde spist fra 19-20), og snakken flimrede i lokalet.

Aftenens program:

Klavermusik med pianisten Anna Rosenkilde

Fremlæggelse af bogen “Hos os i Auschwitz” af de to oversættere.

Midt i så vi en såkaldt poesifilm, med beat poeten John Giorno som på film reciterede hans digt “Just Say NO To Family Values”

Så hørte vi noget mere musik.

Og sluttede af med resten af bogfremlæggelsen.

Jeg blev ikke voldsomt inspireret (måske medvirkede den henslumrede kvinde i hjørnet til en lidt søvnig stemning), men fik da lidt at tænke over. Især med hensyn til koncentrationslejrene og hvordan folk generelt vil reagere når de udsættes for så meget pres, at der ikke er mere tilbage at tage. Det er et tema der fascinerer mig for tiden – følelsesmæssig følelsesløshed.

I bogen “Weathercock” som jeg for øjeblikket læser, skriver forfatteren, Glen Duncan, om ondskab.  Hvad får et menneske til at handle ondskabsfuldt? Er det enorme udladelser af følelser man ikke kan kontrollere, eller er det et desperat forsøg på at lette et tæppe af tomhed der har indhyllet en?

Hans bog har fået mig til at overveje, om det overhovedet er socialt forsvarligt at skrive om sociopatiske adfærdsmønstre på en måde, der ikke fordømmer dem, men lader en se lige ind i den potentielle morders sind og lader læseren føle med ham. Bør vi ikke altid fordømme et sådant menneske? Og dog. Litteraturen skal efter min mening ikke udsættes for cencur. Vi skal ikke have en litteratur der kun fortæller os hvordan vi skal opføre os og hvordan vi bør tænke – vi skal have en nysgerrig, udfordrende, udforskende litteratur.

Min nye dansklærer udtalte i dag, at forfatteren har en mening med alt hvad han/hun skriver, at hver sætning og hver eneste handling karaktererne udfører er en del af forfatterens personlige budskab med teksten. Hun lo, og sagde, at inspirationen ikke er noget der kommer til forfatteren i hans marmortårn, men teksten et gennemtænkt, forhåndsanalyseret  pudslespil. Eller, måske var det ikke helt det hun sagde. Men det var, hvad jeg hørte.

Jeg blev lidt oprørt. Jeg skal være den sidste til at benægte at skrivekunst er et hårdt arbejde. Men i mit syn på den, er jeg også meget romantisk. Jeg bilder mig ikke ind, at jeg egenhændigt skaber det jeg skriver. Og for mig, kommer inspirationen i bølger. Nogle gange ved jeg hvor den kommer fra, andre gange ikke. Temaet dukker op efterhånden, budskabet (som jeg godt nok er ret glad for) er ikke noget jeg egentlig bestemmer. Da jeg begyndte mit projekt havde jeg måske nok en idé om et budskab, men det ændrer sig med teksten og efter hvad Madeleine gør. Jeg har et meget nært forhold til min hovedperson, og da dansklæreren ligeledes sagde, at karaktererne ikke er rigtige mennesker, men modeller, sindrigt designet af forfatteren, kunne jeg heller ikke være helt enig. Nu ved jeg godt, at min hovedperson ikke er et levende menneske – men samtidig føles hun også som mere end et hylster af ord, hvis ikke hun var levende for mig, ville jeg jo slet ikke kunne beskrive hendes tanker, handlinger og følelser.

Det er mig i det hele taget meget imod denne kølige analysering af historien. Når min historie forhåbentlig på et tidspunkt bliver læst, ønsker jeg ikke at læseren skal sidde og tænke over hvad mit skjulte budskab med at gøre Madeleine sorthåret var. Jeg ønsker læseren skal kunne fordybe sig i den verden, jeg har været medvirkende til at sætte på papir, at hun skal kunne finde sin egen mening i historien og lade sig rive med ind i en passioneret drømmende tilstand af muligheder. Eller i det mindste tænke over sit liv ud fra de oplevelser hun får i historien. Hvis hun ikke hører andet end min sølle mening gennem ordene, har jeg svært ved at tro, hun får ret meget ud af det.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: