Livet efter Odense forfatterskole

by

Man skulle ikke tro der var et, og det føles måske heller ikke helt sådan, men det er der.

Den dejlige sensommer med de sveddryppende lange cykleture ind til Rugårdsvej er slut. Der bliver ikke mere fordybelse i litteraturens værker og underværker for mig, lige foreløbig. Jeg er nemlig flyttet til Amager, til København, bort fra Fyn (kan det understreges mere?) efter jeg tog den tvivlsomme beslutning at fravælge litteraturvidenskab på Syddansk og i stedet slæbe mig igennem, hvad der tegner til at blive, et meget langt år på HF.

Jeg har dog ikke mistet min lyst til at skrive. Den er der endnu, ikke helt slumrende, men heller ikke rigtigt vågen. Den dukker op lige nu, når jeg sidder og tænker tilbage på de 3 uger og på alle de nye idéer der kriblede frem fra folderne i min hjerne (eller hvor de nu kommer fra), og som jeg jo egentlig længes efter at komme videre med. Overskuddet er der bare ikke helt. Jeg kan virkelig mærke forskellen på at sidde alene med lysten til at skrive og til at fordybe sig i det univers, og så på at kunne dele det med andre, og gøre det på fast basis.

Det var altså noget af det dejligste ved Cindys hold – det at man havde noget fast at dukke op til, og som ligesom legitimerede det at skrive, og forsøge på det. For det føles måske nok ikke altid som så meget, når man ikke har noget færdigt endnu, og alt er kladder og sproglige skitser og man ikke engang kan forklare hvad det er man skriver. Og så var det rart, rigtig godt gammeldags rart, at dukke op på Rugårdsvej og snakke om det at skrive, som om det var noget man gjorde, og ikke bare noget, man gerne ville.

Det var også hyggeligt. I starten var det da selvfølgelig lidt mærkeligt, men da man lige havde vænnet sig til hinanden, var det altså meget rart at sidde der om morgenen, sippe te og lytte til Cindy der fortalte om alle mulige litterære teknikker, så man også sad og tænkte, hov, det skal jeg da lige prøve, og, næh, var det dét jeg gjorde.

Jeg synes helt sikkert det var et rigtig godt kursus, og ja, som jeg også sagde til nogle af de andre kursister om deres, meget velskrevne, tekster, så ville jeg bare gerne have haft mere.  Der er jo så bare denne her lille ting, der hedder tid, og som også godt kan spille en rolle nogle gange, og i mit tilfælde gik den altså hurtigt.

Tiden nu i aften er også gået hurtigt, og da jeg har en ny lang dag igen i morgen (skole fra 08:10 til 21:30, ynk mig) vil jeg trække mig tilbage for denne gang. Men, men jeg har fået lov til at skrive i hele september måned, så I hører fra mig igen!

Freja Gyldenstrøm

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: