frank og kate

by

Det føltes som en evighed, før hun ramte gulvet. Jeg nåede at starte på sætninger, jeg afsluttede dem også. Så kom bumpet, og jeg troede, at det var pis i første omgang, jeg troede, det var noget, hun fandt på. Men så blev jeg alligevel alvorlig, og kiggede ned ad stigen, hun lå der ikke. Jeg fulgte hendes spor hele vejen ned til taxaen, jeg er ikke sikker på, det var spor, det var mere en tanke, jeg havde. En billedagtig ide inde i hovedet og så forsvandt hun.

Næste dag fjernede jeg hendes møbler fra stuen, og der blev fuldstændig tomt på nær fjernsynet og en pladespiller fra halvfjerdserne – duede ikke mere.

 

Jeg gav op til efteråret, hun kom ikke tilbage. Jeg gik ud og købte nye, grimme møbler, som jeg kun kunne ligge akavet i. Jeg nynnede Billy Holdiays Strange Fruit i badeværelset, og lod bruseren være skybrud. I Nice kunne jeg have haft en isenkrambutik, og lyttet til palmerne på promenaden og duftet til moden vin på torvet. Permanent sindssyg i tre fire minutter.

Men jeg havde en jolle nede ved havnen; Elvira, og hun var bygget for tolv år siden i forhaven, jeg elskede hende inderligt. Jeg brød mig ikke synderligt meget om havet, og skvulpede for det meste rundt i vandskorpen med en kasse bajere, tit og ofte blev jeg stiv og troede, at jeg skulle drukne. Tiggede og bad om, at komme op til overfladen igen, og jeg kunne egentlig bare have rejst mig, for det var ikke mere end ti centimeter.

Det var den smukkeste dag, hun så lyset på. Med vinden i træerne og hele verden samlede sig i een eneste orkan og søsatte hende sådan føltes det, men igen – en kasse bajere.

 

Hun lå stadig under sengen og engang imellem, stak hun en arm frem og trak i mig, og sagde, at jeg skulle komme og hente hende. Hun hviskede det ud i natten, jeg sagde hun skulle holde op, forklarede hende alt om de nye møbler, sagde at hun var forsvundet, men hun ville ikke give slip, så i desperation, tog jeg benet af og lagde mig helt ind til væggen, imens jeg lyttede efter, hvordan hun kravlede tilbage til mørket. Jeg kunne ikke sove, vidende at hun nu lå der. ”Sover du?”, spurgte hun og jeg svarede, at det gjorde jeg, hvis jeg kunne ligge her med et amputeret ben og stadig føre en normal samtale. ”Du har ikke lyst til at snakke lidt?” jeg rystede på hovedet og fortrød ret hurtigt. Så blev der stille og jeg faldt sådan rigtigt i søvn.

 

Jeg satte sedler op på lygtepælene rundt omkring i kvarteret, det var pissekoldt og jeg var ikke sikker på, at hun fortjente opmærksomheden. Hendes far havde ringet til mig om morgenen, det var derfor jeg var vågnet. Han spurgte, om jeg vidste, hvor hun var? ”Nej” svarede jeg og fik dårlig samvittighed, fordi jeg ikke havde ledt efter hende noget før. Jeg kunne have sagt, at hun lå under min seng om natten, men han brød sig ikke om den slags, det var der ingen, der gjorde.

Jeg blev rundtosset, han gik i cirkler med telefonen, viklede sig selv ind i ledningen, imens Kate(konen) sad i sofaen, kæderøg og købte ind fra Tv- Shop. Sådan forestillede jeg mig, at det var hjemme hos dem. ”Når hun kommer tilbage, ringer du lige, ikke?” sluttede han og jeg nikkede, som om det var svar nok, og han havde sagt det, som var hun bare lige ude efter en liter mælk. Inden han lagde på, hørte jeg Kate græde og bestille endnu et kosmetisk vidunder.

 

Jeg kom til skade med sømpistolen og var fæstnet fast til en pæl i tre kvarter. Der var en

million passerende kvinder, der lignede hende. På hospitalet syede de pegefingeren fast igen og sagde, at det da vist var en værre omgang og jeg overvejede, at sige at det ikke var noget og at jeg tit mistede benet.

 

Jeg havde fået fat i en gammel plakat med James Dean iført cowboyhat(Don’t we all have one of those?!), han var sexet og jeg havde hurtigt taget det i mig igen, fordi jeg var en mand. Vi sad og konverserede, det var ham der var død og derfor snakkede mindst. Han nikkede engang imellem, tog en smøg i kæften ”Fortsæt endelig”, sagde han og jeg lagde mig ned på sofaen, med hænderne på maven og fortalte ham om ubehaget ved disse møbler og om Kate og Franks datter, som jeg havde formået at smide væk eller forlagt på en eller anden måde. Efter et par timer hev jeg en kasse bajere frem ”min nye Elvira”, sagde jeg og klappede sofaen, som gengældte mit kærtegn, spindende som en kat. Cowboyen blev stille og eftertænksom, faldt ud af samtalen, det var øllens skyld. Jeg drak Albani op, og tænkte tiden var inde til at finde hende – decideret finde hende.

 

Jeg forlod ham på væggen, hensunket i egne tanker. Ude på gaden sneede det stadig, jeg lagde mig et øjeblik for at få virkeligheden ind under huden, fornuften. Så gik jeg ned i cykelskuret og fandt hendes jernhest, den var ulåst, med den i tankerne som jagthunden med hendes duft og færden inkarneret i dets stel, startede jeg min eftersøgning, hun havde siddet på den de sidste fjorten år.

Der var intet der gav mig følelsen af, at hun var i nærheden, men måske der ikke var noget som helst tilbage, andet end sprutten – den var overalt, i mit blod, i min hjerne ude i fingerspidserne der gjorde det svært at styre cyklen. Imens kunne jeg ikke lade være med at tænke på, at hun lå derhjemme under sengen den del af hende, jeg alligevel ikke brød mig om.

Prustende ude på landet, hvor der ikke eksisterede gadelygter, kæmpede jeg for at holde dynamolygten tændt. Dyret var ved at gå død ”Hold ud lidt endnu skat”, sagde jeg og klappede den og forsikrede om olie og nye dæk i et væk, men dynamolygten blev svag og hjulet eksede mere end normalt, den forsvandt i snedriverne, der rejste sig omkring os, jeg blev sneblind og ædru og brød mig ikke om kombinationen, noget under mig gav op.

Pegefingeren gjorde ondt. Panikslagen gravede jeg mig igennem isen, cyklen havde jeg efterladt, udåndede, landet var ikke rart. Jeg ville ikke mere, hun var vitterlig ikke det værd, det var der ingen, der var. Jeg forbandede min dårlige samvittighed og krøb længere ned i kulden, der omfavnede mig. Lige der kunne hun godt have stået, og set ned på mig, halvsløret, som en sidste ting inden jeg forsvandt.

 

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: