fredagscafe

by

Vist nok ude på skolens toilet. Det var den eneste vinter, hvor det ikke havde sneet og jeg oplevede hvordan ordet fuck fik betydning. Det var en helt ny fornemmelse at presse venstre kind op ad den kolde, fugtige væg. Jeg lyttede efter, inde i muren var der tyst, ikke en eneste mursten bevægede sig. Det ville ikke undre mig, hvis der var noget, der var gået i stykker derinde alligevel. Men helt stille. Hele min krop dunkede frem og tilbage. Så rørte jeg væggen, så rørte jeg den ikke. Rundtosset og en del af det skyldtes sikkert julebryggen jeg havde drukket. Eskilds five a`clock shadow gned sig op og ned af min bløde nakke, som begyndte at gøre ondt. Men jeg tænkte ikke så meget over det. Jeg kunne høre kantinedamen herfra. Grete sagde hun. Grete vær stille jeg synes, jeg kan høre noget. Jeg holdt vejret. Kan du ikke høre det? Spurgte hun. Grete kunne ikke høre noget som helst, tænkte jeg. Angiveligt havde Eskild tilbragt tre uger i bagagerummet på en Cadillac. Den havde kørt ham over grænserne og på et tidspunkt var han måske og kun måske tæt på at blive opdaget. Eskild havde ligget i mørket tættere på vejen end nogensinde før, i den tro at om få sekunder ville han ramme asfalten. Eskild var helt varm og muren blev glat, han lugtede mistænksomt som var det han lavede forbudt. Jeg undgik ham omkring venstre øre da jeg var vis på det var der han gemte sin road trip, med kontinenter og hele lortet. Jeg blev betaget, Eskild var Copenhagen By Night, syntetisk, pressende, med lys ud til alle sider og jeg var sikker på han ikke var klar over hvad han foretog sig i dette øjeblik, måske endda fuld? Jeg huskede bevægelserne fra før han forsvandt, Eskild var motorisk. Grete lagde øret til døren og fortrød. Jeg huskede ham fuldstædig. Sigurd stod stadigvæk i opgangen da Morgan tog telefonen og fik af vide at deres søn Eskild var i live, hun havde ikke registreret samtalen for det var gået op for hende hvem der havde sendt postkortet fra Grand Canyon og hun havde tænkt at, det kunne han ikke være bekendt. Eskild havde ligget blandt reservedækkene og jeg gik ud fra det var derfor han lugtede som han gjorde og det mistænksomme lå i at der også havde eksisteret noget andet foruden ham i bagagerummet, et andet menneske, under alle omstændigheder noget der trak vejret og altså var i live, hyllet ind i plastik og med ganske få mellemrum rørte på sig – plastikken gjorde ham forundret. Eskild havde vendt sig om på den anden side for han brød sig ikke om bevægelserne som jeg syntes om hans nu her på toilettet. Og det var kommet tættere på, tungt og åndende, Eskild sandede at han ikke kunne komme længere, det var her bilens vægge begyndte og normalt var han egentlig ikke klaustrofobisk. Plastikken omfavnede Eskild der mente at han skulle knække sig. Han var ikke bange endnu. Der var helt stille i bagagerummet, Cadillacen krydsede endnu en by. Plastikken blev klam og doven ”Pak mig ud” sagde den så. Eskild rystede på hovedet, han slugte spyt. Og køen til toilettet var øjensynligt blevet længere. Sigurd hentede postkortet og satte sig ved siden af sin kone der var besvimet. Endnu vidste han ikke besked om Eskild og prøvede derfor at gætte sig frem til afsenderen. Morgan holdt stadig en tændt cigaret i hånden og det distraherede ham. Sigurd skubbede hende ned fra sofaen uden at lægge mærke til at hun ikke rejste sig igen. I sit hoved var Eskild slet ikke sikker på at plastikken eksisterede. Grete hentede brækjernet og satte det til toiletdøren, der var ikke flere øl i kantinen og hun ville gerne hjem. Det var første gang Eskild lå i et sådan bagagerum og der havde aldrig ligget noget lignende og forstyrret ham i Sigurds bil, der havde altid været stille – bilen havde stået stille, men det var også en Volvo. Han var virkelig blind i mørket og det der larmede var lyden af noget der brød ud, en arm et ben, han fornemmede det kun, fandt det logisk, Eskild lå stadig med ryggen til og han kunne høre snakken fra forsæderne. Han var klar over der manglede et hoved og at det stadig lå i plastikken og ventede på at han pakkede det ud. Der var endnu den mulighed at det var noget Eskild forestillede sig, det var han vis på. Grete havde en stor, stærk krop der mindede om noget jeg engang havde set i en boksering. Og jeg forestillede mig hvordan hun som en fuldvoksen mand havde brækket døren op med kolossale biceps og overskæg og så stod hun der i en dunst af tequila, øl og fredag, forlegen. Eskild gav slip på mig og det gik op for mig han havde fjernet det sidste stykke plastik Europa, Amerika, Asien kontinenterne væltede ud af Eskild, han gjorde mig svimmel.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: