Og vinderne af Z-faktor blev…

by

Så nåede vi afgørelsen på Z-faktor 09, og også i 3. runde var niveauet imponerende højt. Vi var rykket ned i Kulturmaskinens store sal, men til vores forbløffelse – og glæde – viste selv den sig at være for lille til de mange mennesker, der var mødt frem for at høre lyrik.
Fra 3. runde gik Tina Frank og Jihan Sulaiman videre med digtene Krop og Sten, saks, papir:

Tina Frank: Krop

jeg voksede meget som barn, det gik for hurtigt,
og selvom det stoppede i senpuberteten, og selvom jeg nu
er på niveau med andre, så ved jeg godt, inderst inde,
at jeg stadig er for høj
(mine arme er også for lange).

jeg misunder de professionelle svømmere;
at have en krop som en patron.

jeg var hyperaktiv som barn, jeg kunne ikke
stå stille, når jeg skulle fortælle noget, jeg talte
meget hurtigt og ivrigt og med hele kroppen, jeg har
stadig ind imellem følelsen af at skulle skynde mig at fortælle,
som den amerikanske forfatter, der kun skrev,
når han skulle tisse rigtig rigtig meget.

jeg har svage tårekanaler, de bukker under

ved den mindste modstand,
ved vind, ved lægen, ved livet, ved vikarjobs,
jeg overvejer operation og må ofte sige,
det er ikke mig, der græder, det er mine øjne.

jeg læser hede kærlighedsbreve fra ekskærester,
og jeg tænker, er den krop, de rørte ved,
de kyssede, de indtrængende indtrængte,
er den krop min krop, stadig?

jeg har problemer med at forstå min krop som kød.
jeg kender hver en prik i min hånd, de bittesmå fordybninger,
pigmenterne, der ind imellem klumper sig sammen til modermærker,
jeg kender hver og en, og jeg opdager, når jeg får en ny,
jeg kender min hud, hele kroppens overflade, som et digt,
jeg skriver igen og igen, jeg kender hvert et ord, hver stavefejl,
de dårlige formuleringer, det er klart, jeg gerne vil være smukkere.

jeg forsøger at lave denne analyse af min krop,
men jeg bliver forvirret, hvad tæller med, helt konkret,
tæller kødet med, håret, tøjet, piercingen,
og hvad med huset, for det er svært, sådan,
jeg føler mig f.eks. mere hjemme i mit hus end i min krop.

burde jeg mon kalde min krop for hende?

jeg lyser ikke, jeg stiller mig ikke
prøvende frem, det ene ben foran
det andet, et svej i hoften, jeg smiler ikke
skævt, en aura af glødende hemmeligheder,
frådig seksualitet, en femme fetale,
jeg bruger ikke læbestift, selv ikke til fester,
og jeg bekymrer mig; findes der
adgangskrav til kvindeligheden?

jeg burde adlyde mere, det er trods alt min krop,
der bestemmer, hvornår jeg skal dø.

jeg har lyst til at lade hårene på mine ben
vokse, jeg har lyst til at gro brysthår, næsehår,
jeg har lyst til at gro skægstubbe, denne tvære
selvstændighed, denne rå arbejdstravlhed, og mere endnu;
jeg har lyst til at anlægge mig et fuldskæg, til at gro
hele ansigtet væk, jeg har lyst til at dække
mig selv med hår, fra top til tå, jeg har lyst til at gro.

der er dage, hvor min kvindekrop strammer,
hvor jeg klør og sveder, hvor jeg bliver klaustrofobisk
og måske endda får udslæt, hvor jeg inderligt ønsker,
at der fandtes en lynlås, der er dage,
hvor kroppen er behagelig og velkommende,
blød og kælen som kashmir, og der er dage,
hvor den er ekstra sprød og lækker,
hvor jeg nyder at vise den frem,
at spankulere ned i byen og derefter;
måske endda at danse lidt.

 

Jihan Sulaiman: Sten, Saks, Papir

Sten
saks
papir!
Av, de kastede med sten
Sten
saks
papir!
Av, Saksen stak de i hjertet
Sten
Saks
Papir!
Av, papir lavede de om til ildbomber
Sten
Saks
Papir!
Krigen varer for evigt.

I finalen var Jihan og Tina oppe i mod Adam Bouttai, Iben Fogh Staal, Charlot Roslev og Laila Lysbro Pedersen. Efter et glædeligt genhør med deres digte trak dommerne sig tilbage, og de skulle vise sig at bruge meget lang tid på at votere – valget stod mellem Tina Frank og Iben Fogh Staal, men først da LitNet og kulturkoordinator Tomas Thøfner havde afgivet løfte om, at Tina kunne få en specialpris, enedes de om, at lade 1. prisen tilfalde Iben for det meget smukke digt Jeg går i land i det første landskab, som kan læses i litbloggen fra den 20.1.

Der blev desuden givet fire specialpriser. De tilfaldt Rune Kjær Rasmussen, Camilla Nicole Bitsch, Lasse Nyholm Jensen og altså Tina Frank. Specialprisen består i, at de fire digtere i løbet af foråret og den tidlige sommer kan samle en buket af deres egne tekster, som de vil få vurderet og grundigt kommenteret af en forlagskonsulent.
Som tidligere bebudet, arbejder LitNet på at få samlet og mangfoldiggjort disse fire digte såvel som alle de mange andre flotte bidrag til Z-faktor.

Og hermed vil jeg runde af for denne gang. Det har været en udsøgt fornøjelse at være en del af Z-faktor og ikke mindst at blogge for Litnets medlemmer og andre interesserede.

Reklamer

En kommentar to “Og vinderne af Z-faktor blev…”

  1. Har du poet-faktor? | 1000 stemmer Says:

    […] For at ingen skal føle sig forbigået, må det nævnes, at Litnet i 2009 afholdt en Z-faktor-konkurrence i Odense, en digtkonkurrence med en ganske særlig præmie (?) Og vinderne blev […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: