Archive for december 2008

Hverdagens poesi

30. december 2008

Når jeg skal gøre status over 2008, kunne jeg godt som så mange andre opholde mig ved finanskrisen (som i parentes bemærket reducerede værdien af vores aktier i Amagerbanken fra kurs 400 til kurs 16). Jeg vil imidlertid huske 2008 som året, hvor jeg efter 17 års forsigtige tilløb endelig fik kørekort; især fordi dette betød, at jeg lærte et meget interessant menneske at kende: min nyudklækkede kørelærer Bettina.
Lad mig i forbifarten præsentere mig selv: Jeg hedder Nicolai Rekve Eriksen, er cand. mag. i dansk og musikvidenskab, gymnasielærer på 11. år, gift med en gymnasielærer, næstformand i Litnet, plejer primært omgang med musikere og akademikere og bruger det meste af den fritid, der er tilbage, når ungerne sover, på at læse bøger. M.a.o. er jeg relativt solidt forskanset bag et akademisk panser, eller rettere: det gjorde mødet med Bettina mig bevidst om.
Teorien var let klaret, selvom jeg mere end én gang fik skæld ud over at ”tænke for meget i stedet for bare at svare på spørgsmålene”. Det var på vejene, at mine køretekniske problemer – men også mit særegne venskab med Bettina – begyndte at blomstre… inden længe blev: ”så er der sikkert så meget andet, du er god til” en fast vending fra passagersædet. Vores forhold var båret af en gensidig blanding af respekt og undren; det var med både stolthed og respekt at hun kørte med en ’skolelærer’ med et ’klogt sprog’, og jeg havde respekt for hendes køreegenskaber og ukuelige tro på – selv efter 9 måneder – at hun kunne lære mig at føre en bil. Hun undrede sig til gengæld noget over, at jeg i en alder af 35 ikke en gang vidste, hvorfor en bil har 3 pedaler… og ikke mindst at jeg grundlæggende var så langsom til at lære at parallelparkere, bakke og lave glidende vognbaneskift. På den anden side undrede det mig lidt, da hun en dag fortalte mig om et sjovt billede, der var blevet taget af hendes datter og svigersøn foran Eiffeltårnet i USA. For ikke at tale om den dag, hvor jeg foranlediget af 3 somaliske knægte, der gik over for rødt, i et spontant anfald af politisk ukorrekt lystighed sagde: ”nå, så er der nogle negre der gerne vil køres over”, hvortil Bettina dybt alvorligt og i et belærende toneleje replicerede: ”nej, det er fordi, at nede i Afrika, der har de ingen veje. Jeg har selv haft en afrikaner”.
Disse replikskifter havde jeg ikke blot en vis morskab, men også et stort udbytte af, og jeg kom gradvist til at respektere Bettina mere og mere, netop fordi hun var så langt fra min akademiske verden og gang på gang udfordrede mine forestillinger (og fordomme). Efterhånden åbnede hun for et univers af for mig ukendt poesi, en poesi, jeg med mindst ligeså stor glæde har taget med mig som mit lille lyserøde kørekort. På en af vores sidste køreture irettesatte hun mig – igen, igen – for at blive for ’nervøs’ og ’forsigtig’ (jeg foreslog hende et ’febrilsk’, men det overhørte hun), når jeg skulle låne cykelbaneplads og svinge til højre. ”Egentlig”, sagde jeg til hende, ”skal jeg vel bare tænke på samme måde, som når jeg spiller et teknisk krævende stykke på min tværfløjte: Aflæse noderne før jeg spiller dem, så jeg i bevidstheden er en takt foran musikken og derfor aldrig bliver overrumplet af en pludselig trille eller hurtig sekvens”. Til min store overraskelse lyste hun op i et stort smil og gav mig ubetinget ret: ”Ja! Det er fuldstændig ligesom at spille musik… ligesom at spille tromme: Hamre pedalen i, give slip på pedalen, hamre pedalen i, slippe pedalen osv.”. Og var det i grunden ikke et både præcisere, mere overrumplende og på sin egen måde smukkere billede end mit?
Jeg tror ikke, Bettina finder vej til Litnets blog, men skulle det alligevel ske: Tak fordi jeg måtte dele ud af et par af minderne fra vores mange køretimer. Og hatten af for din store indsats… jeg var næppe din karrieres nemmeste elev.
Og til alle jer andre, akademikere og andre læseheste: Jeg medgiver hermed Bettina mine varmeste anbefalinger. Får I brug for en kørelærer, skal jeg med glæde sende jer hendes visitkort med den uforlignelige reklametekst: ”Du kommer med et smil… jeg gør det med stil…”.
Godt nytår! Og pas godt på i trafikken, især hvis I er på cykel og ser en højresvingende sort Skoda Oktavia køre i små forsigtige ryk.

Reklamer