Skrivekursus

by

Jeg har netop været to dage på skrivekursus for fagforfattere på Forfatterforeningens skønne gamle gård, Hald, ved Viborg. Jeg havde troet, at jeg ville komme hjem med skrivekrampe, men nej; kuglepennen blev næsten ikke brugt, ingen skriveøvelser. Kurset handlede om to ting: Dels alle de digitale muligheder for at skrive og udgive; dels om at “skrive levende, flydende og appellerende og samtidig holde det faglige niveau” – beskrevet via eksempler til nærmere eftertanke.

Sidste emne blev varetaget af Kirsten Rask, en af det danske sprogs varme forkæmpere. Hun foreslog en klub til bevaring af semikolon, som jeg varmt kan tilslutte mig. Den lille pause, som semikolonnet giver, er fortryllende; en mulighed for at puste ud midt i en sætning og dog ikke falde helt i staver som ved punktum. Lad os oprette en forening til semikolonnets bevarelse; vel at mærke den gode, gamle måde at bruge tegnet på; og ikke den, der har sneget sig ind i den seneste år: Som erstatning for kolon.

Kirsten Rask mener, at vi har fokuseret alt for meget på lixtallets velsignelser. “Vi har fået punktumsyge,” siger hun, “og det giver et hikkesprog.” I Sverige, Lixtallets hjemland, er man gået væk fra at bruge lixtallet som målestok for læserette sætninger og ord. Istedet for alle disse korte sætninger, der er meget brugt i fagbøger til undervisning og i BT og lignende skrifter, bliver teksten bedre, når vi bruger forbindende ord som “men” og “og” og “så” efter komma eller semikolon; så det vil jeg forsøge at gøre herefter. BT-niveauet på 12-15 ord mellem punktummerne giver et kedeligt sprog, mener Kirsten Rask. Men det er svært at vænne sig af med, synes jeg, når man en gang har vænnet sig til den kortfattede stil; det må jeg øve mig i og se, om det virkelig er sandt. Og hvad siger min forlægger? Mere Rask: Korte sætninger skal reserveres til fortællingens klimaks: Sådan.

Endnu mere Rask: Det er langt vigtigere for det gode og letlæselige sprog at tælle ordklasser end at opgøre lixtallet; mange verber – over 9% – giver et sprudlende, handlende sprog; mens for mange substantiver i en sætning – over 20% – får sætningen til at dø. Hm … den forrige sætning går vist kun lige akkurat an, set med Kirsten Rask-øjne.

Næ, det er ikke altid så let at skrive, og selv om resultatet kan se legende let ud, kan der ligge mange omskrivninger bag. Men jeg skriver videre, bare rolig kære læser, og selv om novemberbloggen rinder ud nu, bliver der skrevet så meget andet (godt) her, bare vent og se.

 

Lixtal: Gennemsnitligt antal ord pr. helsætning plus procentdelen af lange ord, dvs. ord på mere end seks bogstaver.

 

 

 

 

 

 

 

vende, flydende og appellerende og samtidig h

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: