Glæden ved at læse 7

by

Fiktion er godt, men faglitteratur er og bliver alligevel min foretrukne læsning. Og hvorfor nu det?  Jo, de fleste af os, der skriver faglitteratur, har et brændende ønske om at fortælle hele verden om vores kæphest. Vi formidler oplevelser til læserne derude, men også mulighed for indlevelse, for at lære noget, for at kunne refektere og tage stilling.

Årets vigtigste bog er – efter min mening – en faglitterær bog, en fremragende bog, en meget vigtig bog. Det er Birte Weiss´ “Krigens arvinger”, der handler om Bosnien, om krigen først i 1990`erne og dens langtrækkende konsekvenser.  Undertitlen er “Forsoningens ti bud”.

Bogen er smertelig læsning, men også en glæde at læse. Den velskrevet, velresearchet og så spændende at læse som den bedste fiktion. Den giver derudover bud på, hvordan man kan komme videre.

Mange bøger om Bosnien fokuserer på krigens rædsler. “Krigens arvinger” siger noget helt andet: “Denne krig fandt sted i Europa, og den kommer os ved. I Danmark troede vi blindt på, at etnisk udrensning og demagoger og nationalisme var et overstået kapitel i verdens/europahistorien.  Men historien gentog sig, uden at vi greb ind. Tværtimod, vi så til den anden side. Derfor er det vigtigt, at vi europæere stadig husker Bosnien og støtter Bosnien. Det er essentielt, at vi støtter de demokratiske tiltag og bevægelser i landet.”

Birte Weiss har fulgt landet og folket i mere end 15 år og har boet i Bosnien i et år. Hun kender landet og dets historie. Bosniere, der kender hende og hendes bøger, elsker hende og respekterer hende for, at hun er deres stemme. Jeg vil foreslå, at det internationale samfund lytter til hende, og at hun udnævnes til international mediator for en konference om Bosniens fremtid. Hallo politikere – læser i www.litnet.dk ? Læser i bloggen?

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: