Må vi bede om din autograf?

by

Forleden dag var jeg inviteret til en skole, hvor jeg skulle fortælle en gruppe børn om at være “en rigtig forfatter”. De havde forberedt en mængde spørgsmål og noterede ivrigt. Det var meget hyggeligt og meget tankevækkende, for børn er netop min målgruppe, når jeg skriver historiebøger. Hver gang jeg lytter til børns undren og børns iagttagelser, lærer jeg noget nyt, som jeg kan bruge i bøgerne.

De sluttede af med det klassiske spørgsmål: “Må vi bede om din autograf?” Det er ikke hver dag, vi fagforfattere får lige netop det spørgsmål. Men jeg spidsede pennen og skrev og skrev.

Mine historiebøger handler om børn i historien, og det er altid rigtige børn, der engang har levet i Danmark. Efterhånden er det blevet til en serie på seks bøger, og nummer syv er på trapperne. Serien hedder “Børn i Danmarks historie”. Manus til nummer syv blev afleveret i august; jeg håber på, at forlagsprocessen kan være afsluttet til foråret. Jeg er netop begyndt på nummer otte og ni.

Bøgerne går tæt på børnenes liv: Hvad havde de på? hvad legede de? hvordan boede de? havde de fritid? skulle de arbejde? Når jeg har fortalt om den lille historie, eller rettere: Børnene har fortalt om deres hverdag, udvider jeg synsvinklen til at kigge på den store historie: Kongernes, samfundets, de voksnes verden.

Første bog – der udkom i 2002 – handler om min seks gange tipoldemor, Marie Sprogmands Eckleff, der boede på Sprogø midt i 1600-tallet, hvor hendes far var øens fæster. Jeg er næsten helt sikker på, at Marie og hendes bror Christoffer stod på bakken og så den svenske flåde sejle op gennem Storebælt en dejlig sommerdag, den 7. august 1658; så det begynder bogen med.

Reklamer

En kommentar to “Må vi bede om din autograf?”

  1. per holm Says:

    http://www.familieoversigt.stamskoven.net/admin/lastnames.asp?LastName=Eckleff

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: