Glæden ved at læse 5

by

Helle Helle er en af de forfattere, man kan høre og se på Bogmessen denne weekend. Hun var gæst i Litnet for nogle uger siden. Vi sad tæt i Mimeteatret den aften; over 100 interesserede var mødt op. Der var lagt op til dialog mellem Helle Helle og Benedikte Fogh Rostbøll fra Københavns Universitet. Der gik ikke mange minutter, før en rigtig god stemning bredte sig. Dialogen udviklede sig meget inspirerende. Det blev en fantastisk oplevelse, hvor forfatteren ærligt – og ofte meget morsomt – fortalte om sine værker, især om det sidste “Ned til hundene”.

Jeg havde ikke læst bogen, og ja, jeg må indrømme det, havde ikke megen lyst til det, efter tidligere at have prøvet kræfter med nogle af Helle Helles novellesamlinger, som jeg fandt meget stillestående og nærmest kedelige. Men jeg skal love for, at denne aften i Litnet fik mig til åbne øjnene for de fantastiske kvaliteter, der ligger (gemt) i Helle Helles forfatterskab. Bogen er læst nu og kan anbefales varmt. Helle Helle skriver enkelt og stilfærdigt, det er sandt; men mellem linjerne ligger alle følelserne. Hun kan noget helt særligt med at sætte punktummer og skrive bisætninger, så vi lige får et lille hint – og forstår. Hun overfortolker ikke, bruger ingen overflødige ord; men lige under overfladen ligger verdener af følelser og mellemmenneskelige relationer.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: