Archive for september 2008

10. september 2008

du, som blev i hjertets tidligste alder

 

overgivet til stenhuggere, dine skæbner

flyttet ind og ud i skikkelser af sten,

i syner af mørkt træ, af

ulmende marmor og rødmende porcelæn,

kommer et menneske til dig

med det som hverken er støv eller sten, med sjæl

går i mod dig, sjæl, går dig i møde ulykkelig

over at måtte elske i dit sted, under dit billedes sten

som om puls og stjernebillede begravet

i dit bortvendte afgrundsdybe bryst
du som udødeligt, du som

som ville have elsket os
af din hele inderste lysstrøm over jorden,

fra horisont til horisont, kommer mennesker gående

i figurer mindre som af dystre gnist

med hele kærligheden til næsten men

ikke mere eller mindre end i dit sted,
og menneskene vil standse op og tilgives, tilgives for

svigtet i hjertet af evigheden, men
gør hellere sådan siger du: sæt dig, menneske

åben som ild i dit eget fuldstændige sted

hvilken tilgivelse da nødig? du siger

stammende lyst tilvirket af legemets håbefylde,

siger du elsk din næste af dit eget hjertes glæde

løft din taksigelse ud af mine hænder og ind i dine egne

alt åbnet bragt med dig til din hele menneskefamilie

når også du kommer hjem, så kom, kom bare,
kom som broder og søster til dit eget ansigt

og elsk din næste i hans og i hendes hele skikkelse

skikkelsen med hjertet i, det levende frie hjertes valg

af kærlighed, den lyse som den mørke, den ulmende

og den glødende

i dag udkommer ‘vildfarelsen’ på forlaget frother. den skulle være at finde på siden om føje tid.
frother har eksisteret igennem seks år drevet af den ihærdige læderhals og ildsjæl ole holmstrøm. til forlaget er der tilknyttet et magasin der tager ansvar for at bidrage åbent til samfundsdebatten ved at deltage i den med et månedligt magasin: ‘valmuer’. tidsskriftet tager imod bidrag – og bidrag af alle slags. tekster om alle områder af tilværelsen, ikke blot politiske. – den gode tekst er mere end velkommen.

og ligeledes i dag kan du læse et godt og interessant interview med den herboende forfatter, oversætter, forfængelige digter og selvoptagede poet jun feng i politiken 2.sek.han har netop opdateret sin side med sin seneste digtning. jun feng, som skriver under kunstnernavnet jimbut, har venligt indvilget i at et par af de nye digte bliver bragt her – og tusind tak for det. du vil finde enkelte fejl i digtene, men det hele er, som han selv siger det, båret af stor lyst til digtningen, så må arbejdet med detaljerne komme senere (pga tidsnød bringes et uddrag af de mange nye digte i løbet af i morgen).

Reklamer

9. september 2008

hils

den blinde som ikke stoler på sit

               enerådende ansigt

           den som aldrig har set sin magtfulde ryg

                                            i stolen

 

     den som kender de henrettede

                                            ved daggry

                  og som ved af lysets skålfuld blod

ved menneskets omskårne hals –

 

               den som ser

frem for sig med

                      mørket åbent for sin bror

          for sin søster, hils

                      stjernerne i hvile

8. september 2008

 

 da chresten gik kold

 

en dansker er menneske, men

et menneske er ikke dansker, alene

selvom det rigtignok kan være vanskeligt at forstå,

for en dansker

 

&

 

man må sige dansker når man taler om mennesker

for at danskere kan forstå at det er mennesker

det handler om, og så går det måske ikke op for danskeren

                                                                 alligevel, at talen er om levende

                                                                 virkelige mennesker, at

 

 

der findes andre og andres mennesker i verden

kan man godt forklare en dansker

man kan godt nå en dansker, således forstået

at opklaringsarbejdet vedrørende det fremmede hjertes

fremmede slag skal foregå på dansk,

på talt dansk, på spist dansk, på set dansk

på d a n s k  a f s t a n d

at bare de andre og andres mennesker

i verden bliver dér i verden så er det nogenlunde i orden

                                            med disse andre mennesker i verden

                      synes danskeren – hvad kan man alligevel gøre ved det?

                                            og det kan danskeren som tænker således

                                            glæde sig over ikke at synes alene

mange nydanskere ser helst at deres krigsramte broderfolk

og de medmennesker som bare ønsker en tålelig og anstændig levestandard

 

– (hvor mange liv skal der til før det går op for os

at vi er sammen om denne verden, og at mad kunne, skulle og burde være gratis

for alle mennesker, og at det er synd at et hjem er noget man behøver at testamentere videre

til familien) –

 

holder sig borte fra danmark – og derfor stemmer denne gruppe af vælgere

                                                                                       på DF

                                                                     af rent og skært selvforsvar

                                                                     mod danskernes mildt sagt vanskeligheder

ved deres

                                                                     forskellige kulturer, og brug for penge

(hvilket er ca. forståeligt men stadigvæk fuldkommen og komplet egoistiskt)

                                                                                      

 

så, tja, hvad så? jo, dette her:

 

vi kan sige med alle disse mulige tunger lige på grænsen:

 

andre mennesker end flere danskere,

flere arabere, iranere, irakere, tyrkere, polakker

serbere osv.

der kommer som eller allerede er herboende muslimer eller kristne  

ateister eller fanatister indbyrdes ønsker hinanden alle andre steder hen

i verden end her

på den strimmel jord der benævnes dansk, ja tak? virkelig? –

 

og det kan med stor og ægte smerte konstateres

at fællesnævneren for den danske kulturidentitet;

at det der er danskhed, det ægte danske for vores del af en samme verden,

for befolkningen i dette land

                                                                                       det som samler os er ikke er andet end

                                                                                       e g o i s m e – bingo integrationen

skal nok gå op i en højere enhed når det gøres op for danskeren og nydanskeren

at vi netop har dette særkende til fælles – og oksekød ER bedre kød end svinekød, også det

                                                                                                             såmænd på plads i fedeburet:

 

 

 

 

alle andre steder i verden skal der findes mennesker – bare ikke her,

her skal udelukkende findes danskere og nydanskere altså

nationaliteter gensidigt

udelukkende hinanden som eksistensmulighed – makrokosmos

                                                                 i en håndfuld bortvendte bøgetræer

 

hvor ’jeg- et menneske’ først kommer nede af listen  

som andet

                                                                          eller tredie valg

 

 

 

 

 

                      når det så er sagt skal I takkes, alle jer

                      hver eneste af jer som ikke er

                      nævnt, nemlig jer som ved hvem I er:

mennesker

                                            først og fremmest

mennesker som hjælper til og nærer omsorg for danskere og nydanskere som sådanne

                                            mennesker i et land som det land danmark er

                                                                                       et sted i verden – derude, herinde

med dybe rødder i planeten jordens hjerte – verden i vores kollektive grænseløse

   bevidsthed

 

her en vidunderlig iransk digterinde og poet forugh farrokhzad . hun talte stærkt om undertrykte af alle hjerters skikkelser. se optagelser her

5. september 2008

 

 

                                            noget rigtigt lækkert på en fredag? noget godt op til weekenden?

ja på den ene eller den anden måde, vær god ved dig selv uanset – det smitter af på din næste,

                     og her er der mere, noget virkelig topklasse talt teater,

                                                                                   hør

                                                                                   det

                                                                                   her:

  milkwood af dylan thomas

 

er du i kbh i aften kan du måske være interesseret

                                                 i flg. arrangement. se under kalenderen.

 

og må din weekend ellers på

mange,

             mange 

                          (a l l e)       måder

                                                                                   være god

 

4. september 2008

 

(sløj dag i kærligheden)

 

vi lever i verdens lykkeligste land –

det skal forstås på den måde

at det simpelthen bare ikke biver bedre

end det her liv i danmark

samlet set på jorden,

og at der ikke kan stilles yderligere krav

til omverdenen når nu vi har det så godt

alle nedskæringer sker såmænd blot til dit eget bedste

inkl. tilskuddene til livsnødvenidg medicin

 

det har jo vist sig

at vi ikke kunne holde al den lykke ud

den gjorde os jo bare selvfede om hjerterne

                                              og kede af det:

når du kun forventer at få det værre

skal det nok gå bedre for samfundet som sådan

på længere sigt,

 

så hvem behøver da sin hjertemedicin,

                                              ulykkelige foregangsmenneske?

 

….

 

en rigtig god bog fyldt med den hverdags bevidsthedsstrøm mennesker kan tage omsorg for hinanden med og skabe små vibrerende mirakler ud af, som lige akkurat er til at holde ud, før man åbner sig endnu mere for lyset og verden; en bog som også er trist til tider men altså heliotropisk af sind er

 

under tøjet af jo hermann. læs mere på hendes side.

3. september 2008

 

 

nato beklager egne drab på

tres børn, femten mænd

og femten

               kvinder

 

i Afghanistan – Denne Verden.

 

og igår blev yderligere fem børn

                                            dræbt af nye kampe, og nato b e k l a g e r

 

m                                     e                              g                                e                             t

                                   

krigene vil skabe det ulevende definitivt, endeligt  

ud af mennesket endnu levende i samme

                                    verdensskrig &

 

                                  børnene

omvandrende  blomsters

sidste hvilested

 

solsorten er civil – et menneske aldrig

 

 

og et digt af paul célan (i uddrag)

 – dødsfuga

Gryets sorte mælk vi drikker den om aftenen
vi drikker den om middagen og om morgenen vi drikker den om natten
vi drikker og drikker
vi graver en grav i luften der ligger man ej tæt
En mand bor i huset han leger med slangerne som skriver
som skriver når det skumrer til Tyskland dit gyldne hår Margarete
han skriver det og træder udenfor huset og der blitzer stjernerne han fløjter
efter sine hunde
han fløjter sine jøder frem lader dem grave en grav i jorden
han befaler os spil op nu til dans

Gryets sorte mælk vi drikker dig om nætten
vi drikker dig om morgenen og om middagen vi drikker dig om aftenen
vi drikker og drikker
En mand bor i huset og leger med slangerne som skriver
som skriver når det skumrer til Tyskland dit gyldne hår Margarete
Dit askehår Sulamith vi graver en grav i luften der ligger man ej tæt

Han råber stik dybere i jorden I dér I andre syng og spil
han griber efter jernet i remmen han svinger det hans øjne er blå
stik dybere med spaden I dér I andre spil op til dans

Gryets sorte mælk vi drikker dig om natten
vi drikker dig om morgenen og om middagen vi drikker dig om aftenen
vi drikker og drikker
en mand bor i huset dit gyldne hår Margarete
dit askehår Sulamith han leger med slangerne
Han råber spil Døden sødere Døden er en mester[
…].

 

hele oversættelsen findes blandt meget andet om og af célan her

 

2. september 2008

 

– den mulige kærlighed

til og for medmennesket

 

forvandlingen af cellerne 

som sker i ensomhedens

 

indre, hver eneste dag

for ny dag

 

at være alene

uden grådighed efter solen, at

 

lade skyggerne ånde af frie lys 

til de ikke er flere tilbage

 

aldrig alene om

at dele verden med dem

 

bror, søster inde

i mørke ejendomme

 

måske allerede

elskende døren –

 

her får du en pragtfuld konkylie for øresneglen at lytte ind i poesiens stemmer med!

& et uddrag af et digt snublende mellem to stjerner –

elsket være gennemsnitsmenneskets ører,

elsket være den som sætter sig ned,

elsket være den ukendte og hans hustru,

vor næste med ærmer, krave og øjne!

 

elsket være den som har lus,

den som har en hullet sko på i regnen,

den som våger med to tændstikker over liget af et brød,

den som får en finger i klemme i døren,

den som ingen fødselsdag har,

den som har mistet sin skygge ved en ildebrand,

og dyret, den som ligner en papegøje

og den som ligner et menneske, den stakkels rige,

den helt elendige, den stakkels fattige!

 

elsket være

den som sulter og tørster, men hverken har

sult at slukke sin tørst med

eller tørst at stille sin sult på!

 

elsket være den som arbejder pr. dag, pr. måned, pr. time,

den som sveder af sorg eller skam,

den som på sine hænders ordrer går i biografen,

den som betaler med det han savner,

den som sover på ryggen,

den som ikke længere mindes sin barndom; elsket være

den skaldede uden hat,

den retfærdige uden torne,

tyven uden roser,

den som går med ur og har set gud,

den som har ære og ikke dør!

 

elsket være barnet som falder og stadig græder

og manden som er faldet og ikke græder mere!

 

cesár vallejo, oversat af peer sibast for husets forlag/ s.o.l

1. september 2008

 

en digter er ikke nødvendigvis overbevist humanist. og humanisme er ikke noget man roser sig af.

har du læst erik stinus? og så til et digt af maja jensen, 11 år, bragt i hjemløseavisen hus forbi for et par måneder siden:

selvom du nu er hjemløs

og ikke har et sted at bo

kan man stadig se lys

og leve sammen to og to

man er nok lidt fattig men

livet varer stadig ved

et papir og så en pen

men, skriv positive ting[…]

(det bliver et uddrag, indtil jeg får svar på om jeg må bringe det i sin helhed)