Archive for september 2008

30. september 2008

n,

 

mEn lts frvEl

 

              dt hR hR VRT NSPRRENDE. JEG VLLE IKK

                       HVE FET                 SKRVT

                                                                                       t rd fr mEgEt

ELLRS. TK LTNET!

 

(hvis det ville gå op for folk for alvor at, som jeg startede med at skrive det her bloggen d.01/09:  digteren  er ikke bare er humanist pr. automatik, der ligger skam tyngde og gennemtanker bag poesien om fred og menneskets rettigheder- , ja, så tror jeg at folk ville begynde at læse digte igen – der er ikke tid til at at være i det her for sjov , der er ikke tid til at være alvorlig konstant – derimellem: billedernes stille stemmer – føl på dem, læser – hvad synes du?)

Reklamer

24. september 2008

anita nair set via frk. browns telefon

 

som lovet tidligere i dag beretter cindy lynn brown lidt om mødet med anita nair i går aftes på mimeteatret:

Anita Nair viste sig at være en glimrende og passioneret fortæller. Hun svarede intelligent og velovervejet på spørgsmålene om kunst, køn, kærlighed og hendes litterære stil.

Hun fortalte blandt andet at formålet med at skrive ”Mistress” som snart udkommer på dansk med titlen ”hjertets ni ansigter” var at undersøge, hvad kunsten egentlig betyder og hvilken rolle den spiller i dag. Hun lader bogens forskellige fortællere have forskellige holdninger til dette og ved at lade dem mødes og støde sammen åbner romanen op for en masse spørgsmål om kunst, hvad det vil sige at have et kunstnerisk kald og om det er foreneligt med at stræbe efter berømmelse og gerne ville have et publikum. I Anita Nairs eget tilfælde spiller hendes kunst en altafgørende rolle, hun fortalte at selv om det kan være en kamp, selv om det er forbundet med både smerte og usikkerhed, så er hun aldrig nogensinde fyldt med en så intens glæde som når hun er i skriveproces. Al mental energi går ind i bogen og hun har ikke behøv for at spille roller, der er hun 100 % sig selv og intet andet kan fylde ligeså meget i hendes liv som kunsten.

Den talentfulde filippinske forfatter Lakambini Sitoy som pt. er bosat i Danmark læste efter pausen et uddrag af sin nyeste roman, Jungle Planet som viste sig at være både stærk og underholdende, med en intens og præcis stemmeføring.

Desuden var der buffet med indiske snacks og frugter og indisk chai i baren, i det som altid stemningsfyldte Mimeteater

24. september 2008

i går aftes havde odense smukt besøg af forfatteren anita nair, på mimeteatret. i den forbindelse vil cindy lynn brown, som talte med hende, fortælle om begivenheden her. mere senere i denne blog.

resten er

21. september 2008

salighed er sølv

utrolige stille kornet, brød flyder over til himmels
på regnvingen – skallen spiste af jorden De skal
vil blive mættes af ormen i dit æblebrystet – erne – 
atmosfærens bordet med hjertets jotak pirat og
åbner som din munden – De er blodriges

sildestime imellem himmelsk og jorder, du 

—-

 

en fantastisk dansk digter: peter nielsen . siden som linket henviser til er særdeles grundig. god fornøjelse.

 

mange gode hilsner på denne søndag – lad ikke gud komme bag på dig, men tag dit liv med ro i dag

det politiske mord på mennesker i danmark

19. september 2008

en morgen vil det være morgen
og det vil være det, og

det største politiske mord stadig ske
på de fattige, de syge de

udsatte mennesker i samfundet. og jer
der er i stand til at opfylde rammerne

for at være i eksistens i et
menneskeædende samfund som det danske,

mærker bare ikke drabet på
samme måde, men det sker

konstant – prøv bare at give efter
for dine inderste følelser og se

hvor lidt plads du har
tilbage af dig selv at være på

– er du glad for dit arbejde
er du lykkes
:

hvor længe har du råd til
at leve
? står der med fede typer:

det er atp der skriver sådan
i opgørelsen over din pensionsopsparing

som om livet behøver penge,
som om du virkelig behøver penge

for at leve
– ikke en krone skal få adgang

til min grav, aldrig en øre

18. september 2008

en talentfuld og meget formmæssig stærk og helstøbt digterinde og poet er den herboende lokale mere eller mindre  hemmelighed, den absolut blændende cindy lynn brown – dybt kvalificeret forfatter,

cindy har venligst stillet to digte til rådighed. nyd dem:

af sted gennem nattehimlen fløj heksene, dengang de stadig fandtes
fulde af girl-power og berusede af ilt
det var dengang en helleflynder kunne tale på tysk og forære dig en helt ny tilværelse, sådan vupti
med egen garderobe, jacuzzi og et regnbuefarvet flygel
dog var det også dengang muligt at blive offer
for grådige hackere for eksempel
der bider sig ind i din identitet, til du kun har et hjerte tilbage, der flyder
som en kaffekop i et ocean mågerne ikke gider beskæftige sig mere med

nu komponerer du oder af støv, for at hylde denne oh så grandiose fortid
og ignorerer helt at der er omkostninger ved alt
det koster for eksempel tyve bonuspoint at udeblive uden afbud
og disse uafsluttede symfonier kan koste dig langt dyrere endnu
håbløst uagtsom henfalder du til fordriv og forfald
i stedet for habile gerninger, som at skrælle mirabellerne en millimeter ad gangen
og sørge for at vaske dit oliefyr med en vatpind i hver krog
før det skal ombringes for sol og vind

dengang var der udflugter, værd at tage på, til sommerlande
af sted på ponyryg
med blanke sten i lommen, der hviskede hemmeligheder
og beskyttede mod onde småting

nu er der kun uendelige minutter,
hvor alle deltagerne i hvem vil være millionær skærer grimasser
og benytter dit eget ansigt til at gøre det med
nu er der kun en rejse fra skuldre til avispapir

der er altid nyttig viden at hente i de systematiske jordlag
altid brugbar information der kan noteres i protokollen
der findes installationer af beton og duftende væske

der kan være to hænder der holder fast i hinanden
som på maleriet, nænsomt blander farverne sig
det er umuligt at vide
om de to hænder tilhører den samme eller to vidt forskellige individer
om huden er blød som lunkent badevand
eller ru som klorin

men du kan lytte til kragerne der kommer kl.17
for at indsamle affaldet omkring lukketid
måske findes sandheden i deres samtale henover tagene
måske findes den i rabbinerens uhørlige mumlen
måske i den efterladte kuffert på perronen

hvis du nogensinde finder den bør du skrive en rapport
der kan arkiveres eller publiceres, helt dit valg

du kan sæbe dine fødder ind
og tælle dine noter mens de tørrer
henvise til alle kilder og demonstrere din redelighed
eller klatre op på taget om natten
og gemme nøglerne der
så kan ingen længere afgøre
om de tilhører dig eller den anden

 …

hendes nye hjemmeside er stadig under opbygning, men her har du lidt fra hendes blog

din fætter Gris synger sværmerisk om MULE9!

18. september 2008

                                              mmerfugl

                               åp debn forkerte side af låret

                         m,ed vingerne                  slpet ud om et ræb

                          fæfere fører færer afsted agsted

                           du skal komme til dit ords mening

                   nmed en hel del held

                neiop ui dag

hvor altid er bare det enestre af den hele stennem

 

                          der kjoler løs i dig taki dit gele bestemte oplæg

                       til en vrimmel af skyutere ui kog

          OG HVEM KYNNE IKKE TÆNKE SIUG AT VÆRE MED TIL DET??? JAHA! bnår alting all               igevel gftiver luige tilpas med mening

u det iomfangf fu slev er i8 steand til               at genere den, så er

 

der uikke menget af gære bed bvlæibve som sådan

men tkesten tagfer       men ajo ikke geksl

 af                   abnlsoltyu uikjke

‘jeg’ suger j’e’g ud af samfundet ig ogå endelig ui et med jorden

staves sio          m jord smager siom samtae med jord livtaj med egern

det sionm uikke kan st             aves til: bli9nsterbu blomst b,omst og heste

8’jegø er forelsket ui min hweast! aeeeeeeeeeeeee!)

               er på min regning – hører d           u nogen tage anasvar for regnbyen er det mig

n                m      g nm         ug nmug – hvorfor bruger vi hinanden til at få ret? hvorfior uijkjke g i v e  s l åp 

              bruge os selv til nget fornuftingt?

                                 mpsjke giver det uikke megen mening                                                                                                                                   mulemulemulem
                                                                                                                                         uulemulemulem
                                                                                                                                         ulemulemulemu
8herlige skønne
                                                                                                                                          MULE9!

at være et mennske

                    men g0r fdig færkduig mned din tranke tanke tanke erigfde

åhja kærligged!! jeg er afsolut FIOR§ – dødsfald live search

16. september 2008

i dag, efter at have været uden et link nogle dage her på siden, skal vi besøge danmarks mest visionære og fremmeste site og udstillingsrum for digitale lyrik-installationer og visuel poesi, nemlig afsnitp, drevet af christian yde frostholm, digter, fotograf, ener, du siger det selv, kære læser.

som altid foregår sådanne besøg bedst på egen hånd.

hav en herlig rundtur. og nyd i særdeleshed (f.eks)fotomontagen over skraldeposers æstetik som set i paris af hr. frostholm selv.

bliv ikke forskrækket over sidens noget kølige design, og det faktum at man skal være noget inde i sagerne for at vide hvad det er for et navn man nu trykker på, for det

er poesi i billeder og bevægelser det drejer sig om og der er masser og atter masser af interessante, sjove og anderledes oplevelser på sitet. bare tryk på udløseren.

må din dag og hele aften være god

15. september 2008
således efter en weekend fyldt med kærlighed og megen glæde,
 

                                   I:
svært
        svært
uha
 
             at overgive
mig
til
          kærligheden -
 
hvor er det svimlende v a n s k e l i g t
at holde op med at
tænke på mig selv først -
                                                 og hvor
er det dog muligt -
hvor gør hun det dog muligt
                         for mig 
 
                                at tænke på hende

               II:

               jamen blev vi da ikke født
til det samme lys?
                                          ved det ikke.
   ved bare at det ser ud til at vi fødes og
     lever under den samme sol,
                      indtil der ikke er mere
 
at komme efter for nu at citere en berømt politiker.
 
hvilket lys dør vi ind til?
                          svært at sige,
samme mørke først,
                                              samme mørke siden?
            det vi har tilfælles
        er det usynligt? -
                           men kroppene forsøger aldrig at fortie at
 
det sidste der vil være tilbage af mennesket skulle sjælen
                 imellem os dø ud: kroppen.
 
næste mellemmenneskelige
                kærlighed, krop & krop hej
min bekroppede ven! er kilden til
 
   næstekærligheden - i al fald e r o t i k
 
               det du ikke ved om din bror eller søster
        rører du ved når du smiler, og smiler du?
Så får det
hele stemmen
            at tale med -
 
                                                 hvilket sprog græder du på?
 
                             hvad får dig til at lægge dig?
 
hvem er du hvis du ikke længere
kunne være afhængig
                           af det liv du lever?
 
junker du andres smerte?
                      behøver du udnyt
                                                          telsen?
 
hvor blidt kan du røre ved et barn?
 
hvor roligt
kan du lade din smerte
                       passere?
 
hvordan føler du det
når du glemmer dig s
  e
          l
               v?
 
hvad er frihed?
hvad er frihed?
 
har dit navn en iboende
fornemmelse  for frihed?
 
til at elske?
 
             er den da ikke hele tiden
         tilstede? og hvis ikke gemmer den sig så?
 
eller er den puttet ned i en tidslomme
                          der springer op i dit bryst
          når du dør,
                og du endelig ikke længere kan deltage
                                 A K T I V T
                                                         i Den Generelle Modstandkamp
                                                                           mod det nye i d
                                                                          agligdagen?
 
                  hvad får dig til at føre krig?
 
       hvad gør solen ved dig
  efter en hel dag
    uden skygge? hvilket våben
              drømmer du om at være
           ved
                    middagstid?
 
 
- lad hjertekroppen samle sig
om lyset
og alting være som
                   lyst?
 
                                og lad alt dette være sagt under forudsætning af
 
at du
skal passe
på
dig
                                                   selv, kære?
                                  III:
                     må døden lykkes for os alle i tide og
                                                     endnu i live

11. september 2008

det er med megen glæde at denne kladde til et kærlighedsdigt

bringes med jimbuts velsignelse. tak! rigtig god læselyst – og husk du kan læse mere

ved at følge linket i indlægget fra i går.

 

 

Ikke-Højsang

 
 
Jeg lader mit ansigt falde
imellem maskerne og et intet
Jeg ser ingen komme
og tiden lader sig sove
iblandt ansigterne
 
Alligevel skærer en urviser på denne sovende tid
En revne
som åbner en dør til et møde
med hende i en anden by
 
Mine fingre strejfer på en væg
hvor jeg ser mit ansigt falde ned
Det farer ind i dybden af et ukendt lavland
Jeg ser ingen komme
 
Et ukendt lavland
det sted, jeg selv gerne vil komme
Jeg bruger ingen tid
Lad os blot sove
Hun sover
 
iblandt ansigterne
Man siger at vi ser mennesker
i de forskellige tider
imellem maskerne og intet
at vi ser dem spise og drikke
og nyse under solen

 
Hun græder
i dybden af det ukendte lavland
 
Jeg løber efter hendes spor
Jeg forestiller mig hendes ansigtsudtryk
Jeg blæser glas i hendes form
og det bliver til adskillige guder, når det falder i stykker
 
Jeg tegner et kort af lavlandet
Jeg tegner en hende, der græder

 
Jeg har tegnet verden om
da jeg så hende blive forelsket
 
Hendes forelskelse er en sø
i den mørkegrønne dal
Dertil skal jeg rejse
for at hente hende
 
Hun står i midten af den omtegnede verden
Hun bider på sin læbe
Hun ser mig gå ind i lavlandet
Er det mig eller
er det en anden
 
Jeg vandrede igennem hundredvis af dale
Jeg gik forbi tusindvis af mennesker
Her kommer jeg i dette ukendte lavland
for at hente dig

 
Jeg har tegnet verden om
og nætterne blomstrer på min håndflade
I entréen af denne verden lukker jeg hende ind
i en stor by, hvori er hun en fremmed
Hun spadserer på min barndoms morgentorv
og følger min morgengymnastik
Drenge og piger med skoletaske farer hende forbi
eller også en bus og en cykel
Du ser en scene du er ved at træde på, og jeg ser en scene
jeg ser
 
Jeg opsøgte hundredvis af gader
Jeg spurgte tusindvis af mennesker
Nu samler jeg en glas-gud op fra gulvet
for at leve dine gamle dage

 
Så man spiller en meningsløs melodi
i midten af menneskemængden
Se, at neglene vokser frem
at håret gror gråt
at tænderne løsner sig
Det er en omtegnet verden
men folk går stadig på restaurant
 
Men det er en omtegnet verden, og når hun føler sig utilpas
kalder man skrigende på integration
men jeg tegnede verden om
fordi jeg så hende blive forelsket

 
 
Hendes forelskelse er en sø
i den mørkegrønne dal
Der har jeg været
for at hente hende