Verdens næste romaner

by

 

Forleden fik jeg i fødselsdagsgave Verdens sidste roman. Det skete samtidig med, at jeg fik besked fra bibliotektet om, at Robert Zola Christensens Manual til skrivekunsten var kommet hjem…

 

Nu har jeg godt nok ingen aktuelle ambitioner om at skrive Verdens næste roman. Faktisk har jeg allerede ejet manualen i et par år, uden at der er sket synderligt (den er bare opmagasineret hos venner – sammen med ca. 90% af husstandens andre bøger, inkl. kogebøgerne hvilket måtte gå ud over fødselsdagsgæsterne).

 

Men jeg vil godt give manualen mine varme anbefalinger med på vejen. Bag den let polemiske titel ligger grundholdningen, at skønlitteratur er et håndværk, der kan læres. Godt nok må man selv må medbringe stoffet, stædigheden og originaliteten, men resten handler om teknikker og bevidstheden om ens egne og andres skriverier, med andre ord: at blive en bedre læser.

 

Når titlen kun er “let polemisk”, er det fordi, holdningen bag efterhånden er en vedtaget konvention. Den ligger også til grund for forfatterskolerne og sommerens vrimmel af højskoleskrivekurser. Vi har bevæget os meget langt væk fra den romantiske forestilling om geniet, der beåndes af guddommelig inspiration.

 

Men hvis man får flere og bedre forfattere af at sætte den kreative skrivning i system, hvordan står det så til i f.eks. Odense, hvor Litnet har sit udspring? Vi har nogle, men har vi nok af den slags tilbud i Danmarks 3. største by? Er de, der findes, systematiske nok? Formår byen at dyrke sine unge talenter – børnene i folkeskolen og eleverne på ungdomsuddannelserne?

 

Og hvis du fornemmer et “nej, nej og atter nej” blafre i sommervinden, hvor sætter vi så ind først og med størst mulig effekt?

Reklamer

2 kommentarer to “Verdens næste romaner”

  1. Cindy Lynn Brown Says:

    nej du har helt ret, de tilbud der findes i Odense er i min erfaring, som både deltager og underviser, brede og løse i strukturen. Det er svært at arbejde målrettet med skrivning, når der sidder folk med helt forskellig baggrund, alder, motivation, ambition og talent.
    De der kun vil skrive for deres børnebørn og ikke for offentligheden, har ikke samme interesse i at modtage kritik, som yngre forfatterspirer, der drømmer om udgivelse. Det er godt at disse tilbud findes, men der mangler i høj grad en egentlig fynsk forfatterskole for dem der vil arbejde seriøst og ambitiøst med skrivning. Den kunne sagtens have tilbud både for børn, unge og voksne og kunne også arrangere forløb på folkeskoler og gymnasier. Der er selvfølgelig praktiske og økonomiske barrierer at overvinde, men det er en spændende tanke synes jeg…

  2. bjarneskov Says:

    Det er helt sikkert en spændende tanke, jeg kunne også sagtens forestille mig en forfatterskole for flere forskellige målgrupper og på forskellige niveauer. Ambitiøst måske, men for danske forhold ville det da være noget ganske særligt!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: