Sommerlæsning i 3D

by

Havde jeg et natbord, ville Paul Austers Orakelnat ligge på det. Nu ligger den i stedet på gulvet ved siden af sovesofaen, opslået dér hvor jeg slap den i nat.

Auster er de kinesiske æskers mester. Her giver han os historien om en forfatter, der i sin nyerhvervede notesbog skriver en historie om en forlægger, der får adgang til et hidtil ukendt manuskript af en berømt, afdød forfatter…Samtidig med at forfatteren lige skriver udkast til et par filmmanuskripter undervejs.

Den ene fiktion åbner sig for den næste, og det gælder om at holde godt fast i sengekanten for at holde fiktionslagene adskilt. Og nærmest umuligt bliver det, når Auster ophæver grænserne og lader dem flyde sammen i hinanden (også rent formmæssigt – der er ingen kapitelopdeling).

Orakelnat er selvfølgelig andet og mere end kinesisk æske-kunst: Her er filosofisk stof til eftertanke, diskret humor, kammerspillet i et parforhold, portrætter af farverige New York’ere og elementær spænding. Men det er den legen med fortællestrukturen, der gør, at Orakelnat ikke får lov at samle støv dér på soveværelsesgulvet. Og jeg har stadig slutningen til gode. Hvis der altså er en? For indtil nu har Orakelnat været én lang stribe af begyndelser…

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: