Reklame

by

Det er værd at holde øje med, hvad der foregår på Skibssmeden (ved havnepladsen), hvor kunstnergruppen Granat (www.granaten.dk) løbende står bag kunst-, musik- og lyrikarrangementer eller en glad blanding af det hele på én gang. Bemærk: alle arrangementer er gratis! Kommunen giver af udgangspunkt projektet et toårigt eksistensgrundlag, men lad os nu foreløbig bare glæde os over tiltaget.

Peephole (25. maj) var ganske enkelt og originalt en trækasse i mandshøjde med forskellige størrelser huller i, stillet op på havnepladsen midt mellem loppemarkedsboderne, hvor fem digtere (Kristina Krake, Rasmus Graff og Jakob Brøbecher, Maja Lucas, Viggo Madsen) på skift gik ind for at læse op. Man fik hverken øjenkontakt med oplæseren, eller den indimellem forstyrrende eller ligefrem pinagtige påmindelse om den tilstedeværende digter-på-scenen, man hørte kun oplæserens stemme over højtalerne. Jakob Brøbecher benyttede lejligheden til at læse op nøgen og Viggo Madsen skabte kontakt med publikum ved at rulle sine digte sammen og skyde dem ud af forskellige huller under oplæsningen.

Lydild (13. juni) foregik inde i selve hallen og var en totalinstallation af lyrik, musik, video og ildshow med Vivi Christensen, Nycirkus, poul g exner og bandet Ru Himmel. Personligt har jeg det svært med gøgleri, især den teatralske Chaplinklovnestil er svær at sluge, jeg foretrækker en mere rendyrket form for melankoli, gerne tilsat ironi a la Olesen-Olesen. Men lige netop i dette tilfælde fungerede den levende ild fint sammen med poul g exners digtoplæsning, der sendte én ud mod et følelsesmæssigt forsvindingspunkt, hvis ikke det var fordi man blev kaldt tilbage af det abrupte akkompagnement af ham selv på bas. Og Vivi Christensens utrolig smukke og skrøbelige sangstemme, der udfoldede sig foran et uhyggeligt og klaustrofobisk Familien Danmark-landskab, projekteret på væggen bag hende, fik hårene til at rejse sig. “You murdered me”, sang hun så overbevisende, at jeg på stedet besluttede mig for at forblive ugift og barnløs forever. Jeg udelukker dog ikke, at jeg senere kan ombestemme mig, ligesom Suzanne Brøgger gjorde.

Skibssmedens program byder allerede på mange oplevelser i august, september og oktober, tjeck programmet og gør dig selv en tjeneste.

Reklamer

En kommentar to “Reklame”

  1. poul g exner Says:

    tusind tak for omtalen, signe. både af min optræden såvel som de andres! skibssmeden er nemlig værd at holde øje med, og både Vivi og Hans har rigeligt med noget i lommerne at vise frem når det gælder som Tal R. taler om. Hans viser med sin meget levende, fine og bløde tone – og til tider særdeles kantede spil når det kræves, meget fint ind til Vivis voldsomme tekstunivers!

    jeg er fantastisk glad for både at have sprunget ud solo på bas og digtning, samt for at spille med dem.

    og tak til Ny Cirkus. I var gode at samarbejde mig. Især efter at jeg faldt til ro.

    der skal være noget på den anden side til at hente en tilbage igen fra forsvindingspunktet. ugift eller ikke, om ikke andet så i det mindste til et godt måltid mad sammen :o)

    mange hilsner

    poul

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: