Æseløre

by

Efter min svada igår, summede jeg lidt videre over kunstens (generelle) væsen og genfandt så en bog, jeg købte for efterhånden mange år siden i Brandts boghandel. Den hedder Hvad er kunst? og er citater udvalgt af Esben Rimfaxe. Bogen giver ingen endelige svar (som titlen også antyder med sit spørgsmålstegn) men har mange rammende citater, der også bærer præg af poetikker. På den måde spørger bogen vel lige så meget: Hvad er en kunstner? I mit eksemplar af Hvad er kunst? er der mange æselører, og det slog mig, da jeg bladrede den igennem, at størstedelen af de citater der er æselører ved, er forfattercitater. Men jeg tænkte, jeg lige ville dele et par (blandede) citater med Jer:

Italo Calvino siger: “Jeg har som regel en idé i hovedet i årevis før jeg bestemmer mig til at prøve at give den form på papiret. Det sker dog ikke sjældent, at mens jeg venter på at dette kan ske, dør ideen. Med død er den under alle omstændigheder, når jeg bestemmer mig til at skrive. Fra det øjeblik eksisterer kun forsøgene på at realisere den, kampen med udtryksmuligheder. Det kræver en enorm viljestyrke, for jeg ved, at det der venter kun er vanskeligheder og utilfredshed. Og sidstnævnte resulterer i, at jeg prøver igen og igen, retter, skriver om, og retter.”

Duke Ellington siger: “At komponere er heller ikke et spørgsmål om at have tid. Det er noget man gør – og noget der sker hele tiden. Man tager ikke fri for at komponere. Det gør man i et tog, i et fly eller i en bus. Det drejer sig først og fremmest om at have ideer til det, man vil lave. Man kan klare sig med en blyant og bagsiden af en konvolut. Det er mere end nok. Det vigtigste er jo ikke, at der findes et klaver, eller at der er velkonditionerede omgivelser, men at der sker noget inde i én selv.”

Carlos Fuentos siger: “Originalitet er en opfindelse fra romantikkens tid. I middelalderen vidste forfatterne, at de altid arbejdede på en tradition, og at en bog altid nedstammer fra en anden bog. De havde altid en far, en mor, måske flere. Det har jeg altid selv været meget bevidst overfor, jeg har aldrig villet påberåbe mig nogen originalitet, men har altid villet vide, hvem der var mine forældre. Jeg er ikke en af litteraturens forældreløse! Jeg stammer fra mange kilder, og det er jeg stolt af.”

Asger Jorn siger: “Hvis du ikke går til yderpunkterne, så skal du slet ikke gå nogen steder.”

Peter Seeberg siger: “Kunstneren har ubetænksomt og selvhøjtideligt besluttet sig for at vælge et fag uden beskyttelse, fordi han ikke vil leve uden at udtrykke sig. Hans vej skærer gennem samfundet, undertiden på tværs af det. Han skyder dets selvrespekt, dets selvtilfredshed og dets fordomme til side for at finde det levende og oprindelige, selv i det indkapslede.”

Helm Stierlin (psykoanalytiker) siger: “En kunstners kreative bestræbelser må ofte være så fuldstændige og exclusive, at de kun trives på bekostning af omtrent hvad som helst. Nietzche sagde engang, at ‘ethvert stort talent gør dets ejer til vampyr’. Det næres af alt, venner, familie, kunstnerens fysiske og mentale sundhed. Derfor er den verden kreative personer bevæger sig i ofte overstrøet med vragene af ruinerede liv og håb.”

Sune Ørnberg siger: “Kunstneren får æren, spekulanten pengene. Trods æren har kunstneren lav anseelse – det gælder malere, komponister og forfattere, altså sådanne som ikke optræder direkte for publikum, men kun gennem deres værker. De opfattes nærmest som parasitter i det velordnede samfund – de finder selv på deres arbejdsopgaver og spørger ikke om disse er ønskede eller nyttige. De deltager ikke i de fælles anstrengelser, de fylder deres dag med hvad de evner og kan – de er kort sagt asociale.”

Reklamer

2 kommentarer to “Æseløre”

  1. Egon Says:

    Kunst – find et andet ord, tak
    Der ligger en drøm om frihed i ordet “kunst”, men der er også krav om bundethed og forpligtelse i det, for et er et uomgængeligt krav til den udøvende kunstner, at han eller hun skal kunne sit fag. Hvis det er en musiker, skal han mestre sit instrument. Hvis det er en sanger, skal hun have kontrol over sin stemme. Hvis det er en forfatter, skal han have en mesters greb om sproget. Kunstneren skal kort sagt være bundet af de krav, der stilles af udtryk og form. Når disse grundlæggende krav er i orden, kan kunstneren løfte, forløse og sætte i frihed, men sådan opleves kunst ikke i dag. Kunst er et ord, der er slidt op. Kunst har mange negative bibetydninger, det opfattes af mange som en slags kulturelt hovmod. Kunst er ”for dem inden for kultur” som en rutebilchauffør en gang sagde til mig. For ham var ordet kunst forbundet med prestige og magt. I kunsten blev dele af verden gjort meget synlige, men hans egen verden var usynlig. Kunst er blevet et fænomen som kan bruges til at profilere sig selv med, og i den litterære verden er der endda kendisser, der ikke kan skrive, men de definerer sig selv som kunstnere, og som sådan fører de sig frem og bliver set og hørt. De misbruger kort sagt ordet kunst. De er medskyldige i at det er blevet ufrit, belagt med snobberi og ønsker om at blive anerkendt af eliten – så find et andet ord. Tak.

  2. Signe Brønserud Says:

    Måske er det, måske er det ikke, en tilfældighed, at det stereotype modbillede til den “opblæste kulturelite”, altid bliver en rutebilchauffør eller en syerske eller en rengøringskone for den sags skyld. Nu er jeg tilfældigvis selv udlært syerske og har såmænd også været rengøringskone, og jeg synes det er temmelig diskriminerende at blive sat i bås på den måde. Hvis en rutebilchauffør, eller en hvilken som helst anden indenfor et hvilket som helst fag, synes at kunst er “for dem inden for kultur”, er det måske fordi han/hun i bund og grund anser kunst for at være skræmmende ligegyldig? Jeg mener ikke, at nogen skal lave kunst for andres skyld. En kunstner adskiller sig netop ved at opleve en noget nær livsnødvendig trang til at udtrykke sig og beskrive/gengive verden som han/hun oplever den, uanset hvem der lytter. Derfor kommer historien om rutebilchaufføren først, når rutebilchaufføren sætter sig ned og skriver den.

    For min skyld kunne vi kalde det “arbejde” i stedet for “kunst”, men mon ikke netop rutebilchaufføren og alle de andre med “almindeligt” arbejde så ville protestere?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: