Archive for juni 2008

Alm. litterær verdensanskuelse

28. juni 2008

HØJT: Manden, subjekt der tænker objektivt, æstetik – etik (betragtes som sammenhængende), abstraktion, sublimt/skønt, SJÆLEN, det universelle/guddommelige. Klasse: herre, leder. Stikord: sol, hvid, Gud, “jeg”, aktiv, tørhed.

_______________(elevation)_______________

LAVT: Kvinden, objekt der taler subjektivt, smukt, følelser, relationel, lokal kontekst, KROPPEN, blotte og bare sanser/behov/drifter. Klasse: slave, bonde/arbejder. Stikord: måne, sort, satan, “du”, passiv, våd/lækage.

Reklamer

Reklame

27. juni 2008

Det er værd at holde øje med, hvad der foregår på Skibssmeden (ved havnepladsen), hvor kunstnergruppen Granat (www.granaten.dk) løbende står bag kunst-, musik- og lyrikarrangementer eller en glad blanding af det hele på én gang. Bemærk: alle arrangementer er gratis! Kommunen giver af udgangspunkt projektet et toårigt eksistensgrundlag, men lad os nu foreløbig bare glæde os over tiltaget.

Peephole (25. maj) var ganske enkelt og originalt en trækasse i mandshøjde med forskellige størrelser huller i, stillet op på havnepladsen midt mellem loppemarkedsboderne, hvor fem digtere (Kristina Krake, Rasmus Graff og Jakob Brøbecher, Maja Lucas, Viggo Madsen) på skift gik ind for at læse op. Man fik hverken øjenkontakt med oplæseren, eller den indimellem forstyrrende eller ligefrem pinagtige påmindelse om den tilstedeværende digter-på-scenen, man hørte kun oplæserens stemme over højtalerne. Jakob Brøbecher benyttede lejligheden til at læse op nøgen og Viggo Madsen skabte kontakt med publikum ved at rulle sine digte sammen og skyde dem ud af forskellige huller under oplæsningen.

Lydild (13. juni) foregik inde i selve hallen og var en totalinstallation af lyrik, musik, video og ildshow med Vivi Christensen, Nycirkus, poul g exner og bandet Ru Himmel. Personligt har jeg det svært med gøgleri, især den teatralske Chaplinklovnestil er svær at sluge, jeg foretrækker en mere rendyrket form for melankoli, gerne tilsat ironi a la Olesen-Olesen. Men lige netop i dette tilfælde fungerede den levende ild fint sammen med poul g exners digtoplæsning, der sendte én ud mod et følelsesmæssigt forsvindingspunkt, hvis ikke det var fordi man blev kaldt tilbage af det abrupte akkompagnement af ham selv på bas. Og Vivi Christensens utrolig smukke og skrøbelige sangstemme, der udfoldede sig foran et uhyggeligt og klaustrofobisk Familien Danmark-landskab, projekteret på væggen bag hende, fik hårene til at rejse sig. “You murdered me”, sang hun så overbevisende, at jeg på stedet besluttede mig for at forblive ugift og barnløs forever. Jeg udelukker dog ikke, at jeg senere kan ombestemme mig, ligesom Suzanne Brøgger gjorde.

Skibssmedens program byder allerede på mange oplevelser i august, september og oktober, tjeck programmet og gør dig selv en tjeneste.

Livsstilssiden

26. juni 2008

Lev efter din stereotype

få et godt liv NU!

Læseplan

25. juni 2008

Jeg har været nedtrykt de sidste par dage. Det skyldes flere ting, blandt andet:

  1. En dyrlægeregning på 1.700 kr, der forhindrer mig i at komme på Roskilde Festival.
  2. Jeg har overværet min kære søsters ordination/præstevielse i Ribe Domkirke, og selve håndspålæggelsen (ordinanten omsluttes af et ubestemt antal præster, i dette tilfælde mindst tredive, der lægger deres hånd på ordinanten) havde en så voldsom indvirkning på mig, at jeg har ligget på gulvet i flere dage med hovedet inde under sofabordet (jeg ligger altid på gulvet, når jeg er nedtrykt, og bagsiden/undersiden af ting har vist sig at have en beroligende effekt).

MEN; kuren for al sygdom og fortvivlelse ligger heldigvis lige for: Læsning. Jeg har nu stablet en god stak bøger på gulvet foran mig, og sådan her ser den foreløbige læseplan ud:

Weekendavisen (må nødvendigvis indkluderes og nævnes, idet den har øjeblikkelig virkning på ens velbefindende – lidt a la Zapp Panodil)

Jean Baudrillard – Amerika

Francis Picabia – Poesi brum-brum

Inger Christensen – Det malede værelse

Goncarov – Oblomov

Dezsö Kosztolanyi – Kornél Esti

Orhan Pamuk – Istanbul

Kurt Schwitters – Anna blomst

Lone Frank – Klonede Tigre

Sara Stridsberg – Drømmefakultetet

Mette Sandbye – Kedelige billeder

Shuntaro Tanikawa – Besat af æbler

Per Aage Brandt – Tændstikhoveder

Finn Jacobi – Sokrates & Jesus. Essays om to processer

Henrik Bjelke – Første person ental

J.P. Jacobsen – Niels Lyhne (direkte foranlediget af en jazzkoncert jeg overværede sidste måned, eller var det forrige måned, på Dexter, hvor saxofonisten og frontmanden i Light Airborne pudsigt nok hed Niels Lyhne (Løkkegaard))

Christina Hesselholdt – Kraniekassen (hun kan nogle ting, hende Christina)

Elias Canetti – Urets hemmelige hjerte

Søndag

22. juni 2008

Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke spiser
grøntsager om søndagen, men altid
smider gulerodsskræller og æbleskrog i kompostbeholderen
netop dén dag
hvor alle i opgangen kan se mig gå ned
efter pizza

Lørdag

21. juni 2008

Det bekymrer mig jeg er så dum
til at glemme mine nøgler gang på gang
kravler jeg ind gennem køkkenvinduet som en tyv
forlængst må have opdaget står åbent altid
skraber jeg huden af skinnebenet eller brækker
endnu en gren af busken lige under vinduet
finder jeg altid ting jeg har tabt ud af jakkelommen
hang fast sidste gang
var det faktisk fordi jeg havde bedt dig passe på dem

Fredag

20. juni 2008

Jeg går over på skyggesiden, jeg kan lugte
affaldscontaineren blev tømt i morges, den står
åben, et sår på hælen
kræver jeg flytter
på slingbacken, jeg har
aldrig været højere
jeg mener, jeg har aldrig
været højere, men måske
slankere og uden BH
går jeg ned i 7-eleven

Afprøv dine fordomme

15. juni 2008

Man kan ikke være kunstner, hvis man er: (sæt X)

Proletar
Ikke-ryger
Over 35 og endnu ikke er begyndt
Nationalist
Royalist
Religiøs
Rig
Gift og har børn og hund og bil og bor i villa

Æseløre

14. juni 2008

Efter min svada igår, summede jeg lidt videre over kunstens (generelle) væsen og genfandt så en bog, jeg købte for efterhånden mange år siden i Brandts boghandel. Den hedder Hvad er kunst? og er citater udvalgt af Esben Rimfaxe. Bogen giver ingen endelige svar (som titlen også antyder med sit spørgsmålstegn) men har mange rammende citater, der også bærer præg af poetikker. På den måde spørger bogen vel lige så meget: Hvad er en kunstner? I mit eksemplar af Hvad er kunst? er der mange æselører, og det slog mig, da jeg bladrede den igennem, at størstedelen af de citater der er æselører ved, er forfattercitater. Men jeg tænkte, jeg lige ville dele et par (blandede) citater med Jer:

Italo Calvino siger: “Jeg har som regel en idé i hovedet i årevis før jeg bestemmer mig til at prøve at give den form på papiret. Det sker dog ikke sjældent, at mens jeg venter på at dette kan ske, dør ideen. Med død er den under alle omstændigheder, når jeg bestemmer mig til at skrive. Fra det øjeblik eksisterer kun forsøgene på at realisere den, kampen med udtryksmuligheder. Det kræver en enorm viljestyrke, for jeg ved, at det der venter kun er vanskeligheder og utilfredshed. Og sidstnævnte resulterer i, at jeg prøver igen og igen, retter, skriver om, og retter.”

Duke Ellington siger: “At komponere er heller ikke et spørgsmål om at have tid. Det er noget man gør – og noget der sker hele tiden. Man tager ikke fri for at komponere. Det gør man i et tog, i et fly eller i en bus. Det drejer sig først og fremmest om at have ideer til det, man vil lave. Man kan klare sig med en blyant og bagsiden af en konvolut. Det er mere end nok. Det vigtigste er jo ikke, at der findes et klaver, eller at der er velkonditionerede omgivelser, men at der sker noget inde i én selv.”

Carlos Fuentos siger: “Originalitet er en opfindelse fra romantikkens tid. I middelalderen vidste forfatterne, at de altid arbejdede på en tradition, og at en bog altid nedstammer fra en anden bog. De havde altid en far, en mor, måske flere. Det har jeg altid selv været meget bevidst overfor, jeg har aldrig villet påberåbe mig nogen originalitet, men har altid villet vide, hvem der var mine forældre. Jeg er ikke en af litteraturens forældreløse! Jeg stammer fra mange kilder, og det er jeg stolt af.”

Asger Jorn siger: “Hvis du ikke går til yderpunkterne, så skal du slet ikke gå nogen steder.”

Peter Seeberg siger: “Kunstneren har ubetænksomt og selvhøjtideligt besluttet sig for at vælge et fag uden beskyttelse, fordi han ikke vil leve uden at udtrykke sig. Hans vej skærer gennem samfundet, undertiden på tværs af det. Han skyder dets selvrespekt, dets selvtilfredshed og dets fordomme til side for at finde det levende og oprindelige, selv i det indkapslede.”

Helm Stierlin (psykoanalytiker) siger: “En kunstners kreative bestræbelser må ofte være så fuldstændige og exclusive, at de kun trives på bekostning af omtrent hvad som helst. Nietzche sagde engang, at ‘ethvert stort talent gør dets ejer til vampyr’. Det næres af alt, venner, familie, kunstnerens fysiske og mentale sundhed. Derfor er den verden kreative personer bevæger sig i ofte overstrøet med vragene af ruinerede liv og håb.”

Sune Ørnberg siger: “Kunstneren får æren, spekulanten pengene. Trods æren har kunstneren lav anseelse – det gælder malere, komponister og forfattere, altså sådanne som ikke optræder direkte for publikum, men kun gennem deres værker. De opfattes nærmest som parasitter i det velordnede samfund – de finder selv på deres arbejdsopgaver og spørger ikke om disse er ønskede eller nyttige. De deltager ikke i de fælles anstrengelser, de fylder deres dag med hvad de evner og kan – de er kort sagt asociale.”

Blandetlandhandel

13. juni 2008

Som siddende i udvalget for Poesi Galore på Teater Momentum, hvor jeg i øvrigt har hængt i baren et par sæsoner, tænkte jeg en del over teaterleder og instruktør Jens Boutrups tanke om konceptet: det skulle ikke bare være almindelige (læs: kedelige) litteraturoplæsninger med nervøse og ikke scenevante forfattere. Der skulle være noget “nyt og performativt” over det. Det er klart, manden driver et teater. Forfattere er ikke (nødvendigvis) skuespillere eller performere, men der er mange der bevæger sig rundt i “det nye og performative” bl.a. Projekt Rur med Janus Kodal og Charlotte Munch (ja, hende fra Anna Pihl) i spidsen og Øverste Kirurgiske med sin varierende besætning (Jens Blendstrup, Thomas Krogsbøll, Lars Bukdahl m.fl). Projekt Rur går nok ind under betegnelsen audiopoesi, som er extremt populært for tiden; en lang række forfattere har allieret sig med en eller flere musikere (fx. Lone Hørslev, Martin Glaz Serup, Mads Eslund) eller synger ligefrem nogle af deres digte a capella (fx. Karin Toft). Ø.K. har en lidt anden agenda, de vil gerne pille det højtidelige af digteriet, hive det ned fra de traditionstunge piedestaler med humor og ligefremhed, de tager gerne klovnerollen på sig og rekvisitter (fx. en hånddukke) i brug.

Men “det nye og performative” er vel i grunden ikke så nyt, snarere en stadig fortolkning og anvendelse af den konceptuelle kunst, der havde sit udspring i 60’erne og 70’erne. Det er også de samme keywords man kan anvende i beskrivelsen af (dele af) nutidskunsten: grænsenedbrydning af traditionelle medier, ideen om kunsten som værk i sig selv eller kunst som handling: performance, happenings, aktioner. Også fluxus lever i bedste velgående. Og hvor den politiske bevidsthed i 60’erne og 70’erne kredsede om sager som menneskerettigheder (Afrika, Vietnam), miljøbevidsthed (nej til atomkraft), ungdomsoprør, kvindefrigørelse og bilfrie søndage, ser vi nogle relaterede politiske temaer (politisk korrekthed?) i dag: global opvarmning og hetzen mod privatbilismen, en omfattende økologibevidsthed, Irak-diskussionen, giv en ged til en afrikaner, (den stadig aktuelle) feminisme og kvindekamp, nu spædet op med postkolonialistiske debatter (som pudsigt nok anføres af kvinder) og ikke at forglemme Jagtvej 69. Derudover er Den kolde krig afløst af Karikaturkrisen, i bokseringen ser vi occidenten vs. orienten, hvilket har sendt os ud i religiøse og nationalistiske overvejelser og diskussioner som i dén grad er tiltrængt.

Nå, men i forbindelse med det konceptuelle, kan jeg ikke lade være med at tænke på forestillingen Soundmapping the Genes, produceret af Center for Kunst og Videnskab (den visionære Bent Nørregård i samarbejde med OUH og Vestjysk Musikkonservatorium), som jeg overværede i midten af maj på Musikbiblioteket. Her triumferede Fredrik Søegaard fra VMK over de nye muligheder der ligger i at oversætte dna sekventering til musik. Publikum fik flere smagsprøver, blandt andet nummeret H1 HISTAMIN RAINBOW TROUT CODING SEQUENCE (både i melodisk og rytmisk improvisationsudgave) og HUMAN X PRIMORDIAL HEPTAMER POLYRYTHMS. På den videnskabelige side stod professor i molekylær endokrinologi Moustapha Kassem og glædede sig over de nye fortolkningsmuligheder og forståelse af cellernes molekylære adfærd, som musikken åbnede for. Alt sammen meget rørende. Men selve oversættelsesarbejdet, viste det sig, var afhængig af allerede eksisterende musikalske systemer og begreber (fx. anvendelse af tolvtonesystemet og forsøg med firetaktsmetrum). Dna’en havde altså ikke sin egen musik der blot skulle skrues op for, men “kun” en bevægelse der krævede systematisk fortolkning. Koncerten/foredaget var en fremvisning af et konceptuelt kunstværk, et værk der mimer videnskabelig metode, er en slags pseudovidenskab, og altså netop benytter sig af en typisk konceptuel strategi: det er processen i sig selv, det systematiske nørderi og dokumentationen af det, der bliver det interessante, det der bliver selve værket.

Tag på Brandts her én af dagene, der er, meget apropos, en udstilling om kunst som idé, om konceptuel fotografi i Danmark 1965 –1979. Tag i samme forbindelse et smut ned i Brandts boghandel og se de originale OTTO striber der er udstillet der. Det er min kære storebroder Anders Brønserud der er tegneren bag.