Fyn er vågnet

by

Så lykkedes det. Nu er det blevet bevist, at ord har vægt og ånd har magt.  Det lykkelige bevis findes på Fyn. I løbet af april måned er det utrolige sket: Fyn er vågnet af sin drømmesøvn. Utroligt men sandt! Ved hjælp af min blog på www.litnet.dk er det lykkedes mig at vække alle fynboer, og de vil ikke længere finde sig i den almuegørelse der har fundet sted i medier og politik i de senere år. Som en umiddelbart konsekvens heraf er TV2s dummeradio lukket og slukket, for den kunne slet ikke klare konkurrencen fra www.litnet.dk. Alle TV2radios ukendte kendisser og sniksnakkkehoveder er sendt tilbage til cafeerne i det narcissistiske sogn, der hedder ”den indre by” og som er en lillebitte del af København. Her er noget at fejre. Alle fynboer kræver fra nu af mere kultur. Mere kunst. Mere ånd. Flere bøger. Bibliotekerne skal derfor udbygges til kulturcentre der knyttes til svømmehaller, golfklubber, motionscentre, storcentre, idrætsanlæg, hospitaler, kirker og lystbådehavne, for Fyn skal herefter flyde i et opvakt hav af alle slags litteratur. De fynske aviser og annonceblade anmelder alle slags litteratur uden hensyn til genre, men alene ud fra kvaliteten i den måde sproget behandles på.  Skolerne får bevilget penge, så de kan forny bestanden af bøger på skolebibliotekerne, og de folkevalgte i de fynske kommuner forlanger , at der omgående skal indføres mindst én læsedag om ugen, hvor alle de kommunalt ansatte djøffer skal læse digte og romaner, og hver fjerde uge bliver de hørt i det, de har læst. Kan de ikke deres stof, bliver de sendt i aktivering på et folkebibliotek. Dagpengemodtagere skal læse bøger, ellers mister de støtten. Pensionisterne skal læse børnebøger for deres børnebørn. Gør de ikke det, bliver de sendt på aktivering i en børnehave. De fynske forfattere skal læse faglitteratur. Hvis de ikke gør det, får de ingen lektørudtalelser, og englene i Rynkeby spiller så højt, at de kan høres hele den globaliserede verden rundt, og folk i alle verdens lande løfter hovedet og spørger, hvad er det dog sker på Fyn? Så første maj bliver en festdag på Fyn. Tænk at det lykkedes, men nu er det bevist, at ånd har magt og ord stadigvæk har betydning.
Jeg har kun tilbage at sige: Tillykke til Fyn!
Med kærlig hilsen
Egon
Og tak for denne gang.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: