Den2radio

by

Den 1. maj begynder en ny radio at sende programmer om kultur og samfund. Radioen hedder den2radio, og den er dannet af en gruppe tidligere programfolk fra Danmarks Radio, fortrinsvis fra P1. Jeg er en af dem. Den anden radio sender en sløjfe på tre timer. Sløjfen kan høres hele døgnet, og starter forfra hver tredje time, det vil sige kl 6 om morgenen, kl 9, kl 12, kl 15 kl 18 kl 21, midnat, og kl 03. I den første sløjfe sendes allerførst et lille, tilbagevendende program med titlen, ”Tanker i tiden”, og derefter kan man høre en optagelse af et møde i Dansk Forfatterforenings bibliotek, hvor forfatteren Susi Haxthausen fortalte om den mundtlige fortælling, og de krav, den stiller til fortælleren. Derefter anmelder Ove Weis en bog om danskere i Argentina. Så har Birgitte Rahbek en samtale med Lars Bo Caspersen om Danmark og globaliseringen. Så er der gået godt en time, og Kirsten Rønn omtaler en ny CD med sangeren Louise Fribo. Derefter kommer en udsendelse som tilrettelæggerne Marie Kristensen og Lars Hjort har kaldt Brud, den handler om voksne skilsmissebørn og sølvbryllupsskilsmisser. Derefter kommer Frederik Dessau med et radioessay, der hedder ”Med andre ord”. Til sidst i tre-timers sløjfen fortæller Chritian Braad Thomsen om Jazzens historie, denne gang om Louis Armstrong. Derefter vender vi bøtten og begynder forfra.

Af kommende programmer kan vi nævne reportager fra Louisiana ved Karsten Pharao, en samtale med Jørgen Knudsen om Georg Brandes og meget meget mere. Den2radio arbejder i øvrigt sammen med Dansk Forfatterforening og vil bringe en lang række samtaler med danske forfattere.

Da den2radio er netbaseret, får den en lidt anden karakter end den radio, vi kender og holder af.

Vi har som sagt et program der løber over tre timer. Undervejs vil der være enkle jingles, for at markerer adskillelse mellem de enkelte programmer. Og når de tre timer er gået, gentages programmet. Vi håber på at kunne forny programmet et par gange i løbet af en uge, men vi beder samtidig om forståelse for, at vi befinder os i en startfase, og de første ugers programmer bør derfor ses som en indkøringsperiode.

Man kan lytte til Den2radio ved at klikke sig ind på adressen: www.den2radio.dk

God fornøjelse

Reklamer

4 kommentarer to “Den2radio”

  1. Lotte Garbers Says:

    Kære Egon
    Jeg kan godt lide din blog. Jeg tænker på, om det vil være sådan, at programmet for Den2radio bliver lagt på mange mulige sites? F.eks. Litnet, litlive, bookworm, AfsnitP, hvor som helst? Det kunne være så skønt.

  2. egonclausen Says:

    Kære Lotte
    Tak for dit spørgsmål om den2radio. Jeg synes dit forslag er godt, men vi er en forholdsvis lille flok radioknoklere og vores website har været en smule underprioriteret i forhold til alle de andre opgaver, vi skal klare. Jeg vil imidlertid gøre hvad jeg kan for at undersøge om det er muligt at gøre, som du foreslår.
    vh
    Egon

  3. Anne Lisbeth Nielsen Says:

    Kære Egon

    At gennemføre Lottes forslag kræver sådan set bare, at I tager kontakt til alle relevante sites, som I gerne vil have linker til jer. Husk at linke tilbage, – det øger trafikken og er god søgemaskineoptimering for en ny hjemmeside som jeres.

    Hvor jeg dog glæder mig til at høre Den2Radio.

    Vh Lisbeth

  4. madeline rundsten Says:

    Kære Egon Clausen! Kære D2R!

    Jeg har lyttet jeres fremragende og sympatiske programdebut (og downloaded det).

    Med hensyn til udbredelsen ville det være en super fordel, om Den2Radio kunne få nogle lokalradio-licencer i de store byer, i hovedstadsområdet, eller Københavns Kommune, hvor jeg selv holder til. At Den2Radio ville være på FM-båndet – samt – muligvis uafhængigt heraf – i diverse kabel-pakker (og her tænker især på Yousee (i Københavns og Frederiksberg Kommuner), ville det sikkert have en gunstig påvirkning af lyttertallene.

    Måske man – når det foreløbig kun drejer sig om tre timer ugentligt – kunne samarbejde med eksisterende lokalradioer (hvis det er tilladt i vort gennemkontrollerede samfund).

    Godt, at Danmarks Radios radiomonopol bliver brudt, især i betragtning af at alternativerne altid (i 99,9 % tilfælde) byder på popradio a la P3 og P4.
    Man burde give den frie FM-radiolicens til jer – men det ville nok overstige jeres nuværende kapacitet pt.

    Jeg vil – nu jeg er igang – gerne efterlyse noget skønlitterært – det var jo også at finde på det gamle P1 – før det blev forjaget af politikerne med deres propagandistiske debatkultur (vedrørende EU og kroneasfstemningen – dengang befolkningen skulle “oplyses”), blev finkulturen jo forjaget til jeg ved ikke hvor. Ingen ved hvor… DR’s radioarkiv, men ellers?

    Oplæsninger, dagens digt, eller måske noget der ligner det gamle Radioteater (når der ikke køres en radioversion af “Ørnen” og lign. strisser på Danbo, Anna holdt osv, osv, det lille hus på landet, etc, etc., det er næsten værre end reklameradio – efter min mening). På sigt?

    Hvorfor … er der for resten ikke en blog på jeres site?

    Igen – samarbejd med – seriøse – lokalradioer – hvis det er muligt!

    Knus fra
    Madeline

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: