Skønhed her og der

by

En af de klogeste og mest inspirerende bøger jeg har læst på det seneste er:  ”Skønhed. En engel gik forbi.” Den er skrevet af Dorthe Jørgensen og udgivet på Aarhus Universitetsforlag i 2007. Skønhed er ikke at forveksle med det smukke, men mere med sandhed. Det smukke er en social konstruktion, men skønhed er baseret på universelle principper. Derfor kan et menneske erfare livets storhed gennem mødet med det skønne, men skønhed kan også bruges til at fastholde mennesker i loyalitet overfor en organisation, en religiøs tro eller et politisk system. Skønhed kan derfor findes i naturvidenskab, teologi, pædagogik, marketing og naturligvis også i litteraturen. Bogen kan også gøre én klogere på forskellen mellem skøn- og faglitteratur. Nogle vil hævde, at det er inspirationen, der gør forskellen. Den skønlitterære forfatter skriver i kraft af sin inspiration, og værket skal bedømmes på dets æstetik. Den faglitterære forfatter bruger derimod research og hans værk skal derfor bedømmes på dets saglighed. Sådan forestiller mange sig, at det er, og inspirationen (lyset indefra) regnes for finere end researchen (lyset udefra). Sådan er virkeligheden bare ikke. Kunst og videnskab, skønlitteratur og faglitteratur får næring fra de samme kilder. Faglitteraturen henter sit stof i videnskaberne, og videnskaberne får deres stof fra den enkelte forskers kreativitet, og denne kreativitet følger ikke en logisk analytisk metode, men bevæger sig i spring og er faktisk ikke til at skelne fra den inspiration, der driver kunsten. Desværre gør man i disse år meget for at skjule den æstetiske side af videnskaben. Dorthe Jørgensen skriver: ”I forsøget på at sikre videnskab på højeste niveau skærper universiteterne og de videnskabelige akademier måske nok de studerendes evne til logisk analyse, men de forkrøbler samtidig deres kreative evner. Resultatet er rystende: Et lag af akademikere, hvis kvalifikationer sjældent hæver sig over den laveste fællesnævner. Eller resultatet er med andre ord et lag af opportunistiske teknokrater.”
På det litterære område oplever vi måske en følgevirkning af denne proces? Skønlitteratur er kreativ, men opholder sig i en verden uden større praktisk betydning, mens faglitteratur har med den umiddelbare virkelighed at gøre, men fordi man ikke medregner den kreative side, bliver den kun bedømt på sit indhold og ikke på sin skønhed, og derfor bliver den let tør, kedelig og teknokratisk.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: