En litterær fallit

by

For en måneds tid siden sad jeg i en komite der skulle udvælge årets danske sang. Det var KODA der havde udskrevet konkurrencen, og der kom flere hundrede forslag til en ny sang om Danmark, skrevet af folk fra hele landet. Jeg læste dem alle og det var rystende læsning, for langt de fleste af bidragene beskrev et Danmark der ikke eksisterer. Mange var ubærligt inspireret af Jeppe Aakjær, tilsat et drys Sigfred Pedersen, så der var masser af solskin, udsprungne bøge, lærkesang og bønder der såede, harvede og tromlede, mens det moderne Danmark med dets fabriksanlæg, højspændingsmaster, vindmøller, motorveje, gågader, parcelhuse og indvandrere var fraværende. Det samme var inspirationen fra det meste af den danske litteratur i 1900-tallet, for da slet ikke at tale om vor egen tids litteratur. Der var som om den aldrig havde været der. Der var ganske vist nogle få gode tekster, men de fleste af dem var sarkastiske, ironiske eller vrede, og det var næsten ligeså slemt. At læse hele samlingen af tekster var som at blive præsenteret for et nationalt og kulturelt fallitbo. Noget er åbenbart gået helt galt. En stor del af befolkningen lever tilsyneladende i et land, der kun eksisterer i fantasien. En anden del er så frustreret at den kun har negative ord at bidrage med. Er det virkelig blevet umuligt at lovprise Danmark uden brug af arkaiske metaforer, og er det eneste alternativ hertil at skælde ud eller at være sarkastisk?

Reklamer

En kommentar to “En litterær fallit”

  1. Anonym Says:

    Er det virkelig blevet umuligt at lovprise litteraturen uden brug af læsninger, brede, kritiske refleksioner og er det eneste alternativ hertil at skælde ud eller vrøvle?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: