tak for sidst

by

Jeg er så marts måneds blogger, Thorkil hedder jeg, og jeg må nok tilstå at jeg er lidt bævende overfor udfordringen at blogge på internettet. Men nu har jeg lovet det, og jeg vil forsøge at gøre det så godt jeg kan, så I kan få et indtryk af litteratur set fra mit perspektiv.

Dette bliver sidste gang jeg skriver ordet litteratur i denne blog. Det lover jeg, fordi jeg synes det er et langt og besværligt ord. Hvorfor har vi i Danmark to t’er i træk, når alle andre kun har ét foran e’et og ét foran u’et? Det er uendeligt besværligt at stave til, hvis I spørger mig, og så det forbandede ur til sidst, hvad skal det antyde? At den tager tid? Eller er i virkeligheden “tur”, og hvad kommer det af?

Jeg kan meget bedre lide ord som ord eller bogstav, digt, brejne – TÆNK hvis ordet for lit……. i stedet havde været brejne! Jeg kan kun forestille mig, at vores tilgang til det med ordene havde været en anden, lidt mere legende, noget man kunne synge om og skifte juletræet ud med og danse om!
Og når man talte om den, ville man automatisk tale i metaforer (et andet lorteord, men det må blive i næste blog), og man ville sige:
Har du set de nye blade, der skyder frem?
Tror du den skal have mere vand?
Nej, den lever sit eget liv og blomstrer kun, når vi kigger væk!

Og det var lige hvad den gjorde, bregnen, i Odense, da der var lyrikfestival. Maja Lucas malede sine billeder over igen og igen i et rasende tempo, så man kun nåede at se hvert lag kort, og først til sidst så maleriet. Jeg glæder mig sgu til hendes nye digtsamling!
Og Pia Juul, åååhhh Pia Juul, fik skraldlatteren (kan kendes fra dåselatteren ved at komme fra mennesker) frem i mig da hun spiddede både danske aviser og den (u)kendte danske fofatter i en serie fiktive avisoverskrifter. Tak!

Men først og fremmest var jeg glad for at se Open Mic. Jeg har selvfølgelig glemt navnene på de fem, der rejste sig op og læste op, men jeg har ikke glemt billedet af dråben der bare falder og falder (en fantastisk tekst fra en høj mand, der lignede lidt Lars Mikkelsen) og andre skæve og lyriske rutscheture. TAK først og fremmest til jer fem, fordi I gav mig lyst til at kalde litteratur (så kom det alligevel) for en brejne, og til at sige:

Har du set de nye blade, der skyder frem!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: