Archive for marts 2008

snevejr

25. marts 2008

Det har sneet i København. I flere dage har det sneet i København, og vi er i marts, og det burde være forår, men jeg synes sgu egentlig at det er ret fedt, at det har sneet i København. Lasse Thorning kommenterede det i går, råbende gennem røg og lyden af “6 skæve” i et spil Skomager: Endelig er der lidt konsekvens!
Og jeg er helt enig. Det var sgu på tide, at det danske vejr ville noget, kom lidt i gang og gjorde et eller andet seriøst ud af sig selv i stedet for at sidde grå og kedelig og uinspireret og ikke drømme om at flytte sig.
Og dansk åndsliv har nok siddet for længe under netop sådan en sky, tænker jeg. Der har digtere, malere, musikere mm. siddet og kigget op og tænkt tanker som nåå ja og det kunne da være jeg kunne finde på en grund til at jeg skal i avisen, et eller andet der hidser mig op måske… og når det ikke er lykkedes at finde det, har de sendt en kronik om Bjørn Lomborg (manden alle tillader sig at hade og sige til hinanden til receptioner, at de altså også bare hader) ind til Politiken og en ansøgning til Kunstrådet om flere penge. FLERE PENGE, TAK!

Alt sammen fint nok. Fred være med det. Men nu hvor det sneer hvidt og skinder blåt og gult på skift, kan jeg ikke undgå at tænke: Bare dansk kunst gjorde det samme. Gid at alle tog udfordringen op og lod humør og ideer skinde igennem som solen gør det nu, så vi fik ideer og malerier og digte for fine til nogensinde at spekulere på om de skulle have statsstøtte, så vi fik originalitet inspireret af den uendelige afstand mellem jord og himmel eller hver snefnugs unikke krystal form, vi fik stormende malerier og små videofilm der ruskede om ørerne på os!
Så kære alle danskere, træd ud i vejret, og lad os glemme det tunge og skyggefulde og deadlines og selvdøde håndtryk og det blege lange ingenting og alt for meget.

Jeg glæder mig!

Reklamer

tak for sidst

13. marts 2008

Jeg er så marts måneds blogger, Thorkil hedder jeg, og jeg må nok tilstå at jeg er lidt bævende overfor udfordringen at blogge på internettet. Men nu har jeg lovet det, og jeg vil forsøge at gøre det så godt jeg kan, så I kan få et indtryk af litteratur set fra mit perspektiv.

Dette bliver sidste gang jeg skriver ordet litteratur i denne blog. Det lover jeg, fordi jeg synes det er et langt og besværligt ord. Hvorfor har vi i Danmark to t’er i træk, når alle andre kun har ét foran e’et og ét foran u’et? Det er uendeligt besværligt at stave til, hvis I spørger mig, og så det forbandede ur til sidst, hvad skal det antyde? At den tager tid? Eller er i virkeligheden “tur”, og hvad kommer det af?

Jeg kan meget bedre lide ord som ord eller bogstav, digt, brejne – TÆNK hvis ordet for lit……. i stedet havde været brejne! Jeg kan kun forestille mig, at vores tilgang til det med ordene havde været en anden, lidt mere legende, noget man kunne synge om og skifte juletræet ud med og danse om!
Og når man talte om den, ville man automatisk tale i metaforer (et andet lorteord, men det må blive i næste blog), og man ville sige:
Har du set de nye blade, der skyder frem?
Tror du den skal have mere vand?
Nej, den lever sit eget liv og blomstrer kun, når vi kigger væk!

Og det var lige hvad den gjorde, bregnen, i Odense, da der var lyrikfestival. Maja Lucas malede sine billeder over igen og igen i et rasende tempo, så man kun nåede at se hvert lag kort, og først til sidst så maleriet. Jeg glæder mig sgu til hendes nye digtsamling!
Og Pia Juul, åååhhh Pia Juul, fik skraldlatteren (kan kendes fra dåselatteren ved at komme fra mennesker) frem i mig da hun spiddede både danske aviser og den (u)kendte danske fofatter i en serie fiktive avisoverskrifter. Tak!

Men først og fremmest var jeg glad for at se Open Mic. Jeg har selvfølgelig glemt navnene på de fem, der rejste sig op og læste op, men jeg har ikke glemt billedet af dråben der bare falder og falder (en fantastisk tekst fra en høj mand, der lignede lidt Lars Mikkelsen) og andre skæve og lyriske rutscheture. TAK først og fremmest til jer fem, fordi I gav mig lyst til at kalde litteratur (så kom det alligevel) for en brejne, og til at sige:

Har du set de nye blade, der skyder frem!