Første aften med Litnet

by

Torsdag aften havde ca. 40 mennesker fundet vej til Mimeteatret for at høre Morten Hesseldahl og Lars Ole Sauerberg diskutere spændingsromaner. Det gjorde de veloplagt og indimellem så elegant formuleret, at man næsten ikke opdagede provokationerne.

Men der faldt drøje hug til andre forfattere for at skrive ren sprogleg uden fornemmelse for virkeligheden (Sauerberg), og den nyere litteratur blev sammenlignet med levertran – “det er godt for dig, hvis du kan få det ned!” (Hesseldahl). Femikrimien fik også smæk for at fokusere for meget på almindeligheder, så læseren til sidst er lige så “spændt på”, om detektiven når at hente sit barn i børnehave, som på opklaringen af forbrydelsen (Sauerberg).

Morten Hesseldahl vedgik at skrive genrestykker og kaldte spændingsromanerne for popkultur. Men han fremhævede samtidig, at romanen er en åben form. I modsætning til en kronik eller et læserbrev, der skal have en konklusion, kan romanen være flertydig, også når den diskuterer aktuelle politiske emner. “Kunst er det modsatte af fundamentalisme,” sagde han bl.a. Om bogen som medie mente han, at bogens største kvalitet er, at man kan læse den i fred og ro, mens det næstbedste er, at man kan diskutere den med andre!

Sauerberg talte om spændingsromanens historie og rødder i engelsk og amerikansk kultur, og mente at sådan en bog bør læses i ét hug. Læseren skal hele tiden tvinges fremad, og hvis der er for meget fyld, taber man interessen. Hesseldahl nævnte tilsvarende spændingselementet som en katalysator, som kan tilsættes til alle mulige temaer. Når temaet er international politik, har man modellen for en thriller.

Efter pausen kom der bl.a. spørgsmål om, hvorfor vi har ikke har litteraturdebatter på dansk tv (vi mangler den rigtige ordstyrer, mente Sauerberg), til Morten Hesseldahl om, hvorvidt han tænker i film eller andre former for billeder, når han skriver (nej, men Drager over Kabul er faktisk solgt til filmatisering), og til sidst tog debatten en kønspolitisk drejning: Hvorfor var det mest mænd, der talte, selv om der var flest kvinder i lokalet? Og forholder det sig sådan, at kvinder godt kan læse mandelitteratur og fx indleve sig i James Bonds glæde ved at holde på læderrattet i sin Morgan, mens mænd ikke kan holde ud at læse om kvinder, der tænker på slankekure og hverdagsproblemer?

Så aftenen endte med et åbent spørgsmål – og noget at tænke videre over.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s


%d bloggers like this: