Nu er det tid at jeg må drage videre ud i den store verden, bort fra jeres trygge, fynske fællessskab, thi septembers blanktblå himmel er gledet over i oktobergrå nuancer, og mit besøg var aldrig ment at skulle vare mere end en liden måneds stund.
Godt så.
Det går fremad med skriveriet, sådan. Lidt. Ish. Jeg har fået skrevet en noget semierotisk hyldest til den lidelsens fremmedartede livskraft der til tider beboer min Madeleine. Ikke mange linjer, men forhåbentligt lidt fylde mellem dem. Og ikke halvt så pornografisk som det J. P. Jacobsen kunne præstere, men det er heller ikke det der er fokus, ikke alt skal handle om drifterne, ikke i denne her roman, der vel nærmere handler om ikke-drifter.
Jeg har også fået den ære at læse noget en af Sidsel Andersens noveller (også en fra før nævnte kursus) og ih, hvor er det godt. Det er også dejligt at have fået udvidet sit litterære netværk, ja, det er.
Det har været interessant at skrive her, ikke at jeg bilder mig ind at have sagt så meget nyttigt, men det var meget sjovt at prøve. Tak for det.
God vind og god læselyst.
